Salmerne
Til den der leder musikken. En sang af David.
31 Hos dig, Jehova, har jeg søgt tilflugt.+
Lad mig ikke blive ydmyget.+
Red mig, for du er jo retfærdig.+
2 Bøj dig ned og lyt til mig.*
Kom mig hurtigt til hjælp.+
Vær en bjergfæstning for mig,
et befæstet sted hvor jeg bliver reddet.+
5 I din hånd betror jeg min ånd.+
Du har løskøbt mig, Jehova, du sandhedens Gud.*+
6 Jeg hader dem der tilbeder værdiløse, magtesløse afguder;
selv stoler jeg på Jehova.
9 Vær god ved mig, Jehova, for jeg er fortvivlet.
Alt det der plager mig, har svækket mine øjne+ og er gået hårdt ud over hele min krop.*+
Mine kræfter svinder fordi jeg har syndet;
mine knogler bliver svage.+
Og de der kender mig, afskyr mig;
når de ser mig på gaden, flygter de for mig.+
12 Jeg er ude af deres tanker,* glemt som om jeg var død;
jeg er som en krukke der er slået i stykker.
De rotter sig sammen mod mig
og lægger planer om at slå mig ihjel.+
14 Men jeg stoler på dig, Jehova.+
Jeg siger: “Du er min Gud.”+
Red mig fra mine fjender og fra dem der forfølger mig.+
16 Lad dit ansigt lyse på din tjener.+
Vis din loyale kærlighed ved at frelse mig.
17 Jehova, lad mig ikke blive ydmyget når jeg kalder på dig.+
18 Lad de læber der lyver, blive stumme,+
de læber der udtaler sig nedladende om de retfærdige, som taler overlegent og med foragt.
Du holder den i beredskab til dem der har respekt for* dig,+
og du har ladet alle mennesker se at du er god mod dem der søger tilflugt hos dig.+
20 Du vil skjule dem i din nærhed,+
skærme dem mod de onde planer mennesker lægger,
og du vil gemme dem i din hytte,
21 Lad Jehova blive lovprist,
for på en vidunderlig måde har han vist mig loyal kærlighed+ i en belejret by.+
22 Jeg var grebet af panik og sagde:
“Jeg dør for øjnene af dig!”+
Men du hørte mine råb om hjælp da jeg kaldte på dig.+