Job
9 Job svarede:
2 “Jeg ved udmærket at det forholder sig sådan.
Men hvordan kan et dødeligt menneske fremføre sin sag og få ret over for Gud?+
3 Hvis en fik lyst til at argumentere med Gud,*+
ville han ikke kunne svare på ét ud af tusind spørgsmål fra Ham.
4 Hans hjerte er víst, og hans kraft er stor.+
Hvem kan trodse ham og slippe godt fra det?+
7 Han befaler solen at lade være med at skinne
og spærrer for stjernernes lys;+
8 helt alene spænder han himlen ud,+
og han træder på havets høje bølger.+
9 Han har frembragt stjernebillederne Ash,* Kesil* og Kima*+
og stjernebillederne på den sydlige himmel.*
11 Han går forbi mig, og jeg ser ham ikke;
han passerer mig, men jeg opfatter det ikke.
12 Når han river noget bort, hvem kan da hindre ham i det?
Hvem kan sige til ham: ‘Hvad er det du gør?’+
14 Derfor må jeg virkelig vælge mine ord med omhu
hvis jeg vil argumentere med ham og svare ham!
15 Selv hvis jeg havde ret, ville jeg ikke svare ham.+
Jeg kunne ikke andet end trygle min dommer* om barmhjertighed.
16 Vil han svare mig hvis jeg kalder på ham?
Jeg tror ikke at han vil lytte til mig,
17 for han knuser mig med et uvejr
og mangedobler mine sår uden grund.+
18 Han giver mig ikke lov til at trække vejret;
hele tiden giver han mig noget der er bittert at sluge.
19 Hvis det drejer sig om kræfter, så er han den stærke.+
Hvis det drejer sig om retfærdighed, siger han: ‘Hvem kan kræve mig til regnskab?’*
20 Selv hvis jeg havde ret, ville jeg fordømme mig selv.
Selvom jeg forbliver trofast,* vil han alligevel kende mig skyldig.
21 Ja, selvom jeg forbliver trofast,* er jeg ikke sikker på mig selv;*
jeg kan ikke godkende* mit eget liv.
22 Det hele kommer ud på et. Det er derfor jeg siger:
‘Han udsletter de uskyldige* såvel som de onde.’
23 Hvis en flodbølge spredte pludselig død,
ville han more sig over de uskyldiges fortvivlelse.
Hvis det ikke er ham der gør det, hvem er det så?
25 Nu bevæger mine dage sig hurtigere end en løber.+
De løber afsted uden at der sker noget som helst godt.
26 De farer afsted som sivbåde,
som ørne der slår ned på deres bytte.
27 Hvis jeg sagde: ‘Jeg vil glemme det jeg har at klage over,
jeg vil smile og være munter’,
28 så ville jeg alligevel være plaget af alle mine smerter,+
og jeg ved at du ikke ville se mig som uskyldig.
29 Jeg ville blive kendt skyldig.*
Hvorfor skulle jeg kæmpe når det er forgæves?+
30 Hvis jeg vaskede mig ren i smeltet sne
og rensede mine hænder i lud,*+
31 ville du dyppe mig i en mudderpøl
så selv mit eget tøj ville afsky mig.