Ezekiel
46 “Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Den port i den indre forgård der vender mod øst,+ skal være lukket+ på de seks arbejdsdage,+ men på sabbatsdagen og nymånedagen skal den åbnes. 2 Høvdingen skal udefra gå ind gennem portbygningens forrum,+ og han skal stille sig ved portens dørstolpe. Præsterne vil frembære hans brændoffer og hans fællesskabsofre, og han skal bøje sig ned ved portbygningens tærskel, og så skal han gå ud igen. Men porten skal ikke lukkes før om aftenen. 3 På sabbatterne og ved nymånerne+ skal landets befolkning også bøje sig ned for Jehova ved indgangen til denne portbygning.
4 Det brændoffer som høvdingen skal bringe Jehova på sabbatsdagen, skal bestå af seks sunde vædderlam og en sund vædder.+ 5 Sammen med vædderen skal han give en efa* korn som kornoffer, og sammen med vædderlammene skal han give så meget korn han kan; dertil kommer en hin* olie sammen med hver efa.+ 6 På nymånedagen skal hans offer bestå af en sund ungtyr fra kvæghjorden, seks vædderlam og en vædder; det skal være sunde dyr.+ 7 Som kornoffer skal han give en efa korn sammen med ungtyren og en efa korn sammen med vædderen, og sammen med vædderlammene skal han give så meget korn han kan. Han skal også ofre en hin olie sammen med hver efa.
8 Når høvdingen går ind, skal han gå ind gennem portbygningens forrum, og han skal gå ud samme vej.+ 9 Og når landets befolkning kommer og træder frem for Jehova ved højtiderne,+ skal de der kommer ind gennem nordporten+ for at tilbede, gå ud gennem sydporten,+ og de der kommer ind gennem sydporten, skal gå ud gennem nordporten. Ingen af dem må gå tilbage gennem den port de kom ind ad; de skal gå ud gennem den modsatte port. 10 Og høvdingen iblandt dem skal gå ind når de går ind, og han skal gå ud når de går ud. 11 Ved højtiderne og festtiderne skal han som kornoffer give en efa korn sammen med ungtyren og en efa korn sammen med vædderen, og sammen med vædderlammene skal han give så meget korn han kan, foruden en hin olie sammen med hver efa.+
12 Hvis høvdingen vil bringe frivillige ofre til Jehova i form af et brændoffer+ eller fællesskabsofre, skal den port der vender mod øst, åbnes for ham, og han skal så bringe sit brændoffer og sine fællesskabsofre præcis som han gør på sabbatsdagen.+ Når han er gået ud, skal porten lukkes efter ham.+
13 Hver dag skal du bringe et sundt vædderlam der er ét år gammelt, som brændoffer til Jehova.+ Det skal du gøre hver morgen. 14 Sammen med det skal du hver morgen bringe en sjettedel af en efa som kornoffer, foruden en tredjedel hin olie til at stænke på det fine mel; det skal være et regelmæssigt kornoffer til Jehova, og dette skal være en varig ordning. 15 Man skal ofre vædderlammet, kornofret og olien hver morgen som et regelmæssigt brændoffer.’
16 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Hvis høvdingen giver en gave, en arv, til hver af sine sønner, skal den tilhøre hans sønner. Det skal være deres ejendom, deres arv. 17 Men hvis han giver en gave af sin arv til en af sine tjenere, skal den kun tilhøre tjeneren indtil frihedsåret;+ derefter skal den gå tilbage til høvdingen. Kun arven til hans sønner skal blive ved med at tilhøre dem. 18 Høvdingen må ikke tage noget af folkets arv ved at tvinge dem væk fra deres ejendom. Det han giver sine sønner som arv, skal han tage af det han selv ejer, sådan at ingen blandt mit folk skal blive drevet væk fra sin ejendom.’”
19 Han førte mig nu ind ad den indgang+ der var ved siden af portbygningen, indgangen til præsternes hellige spiserum* der vendte mod nord.+ Der så jeg en åben plads i den fjerneste ende mod vest. 20 Han sagde til mig: “På dette sted skal præsterne koge skyldofret og syndofret og bage kornofret+ så de ikke skal bære noget af det ud i den ydre forgård og gøre folket helligt ved det.”+
21 Nu førte han mig ud i den ydre forgård og ud til forgårdens fire hjørner, og jeg så at der var en afskærmet gård i hvert hjørne af den ydre forgård. 22 De små, afskærmede gårde lå i hvert af forgårdens fire hjørner; de var 40 alen* lange og 30 alen brede. Alle fire havde samme mål.* 23 Inde i hver af de fire gårde var der hylder* af sten hele vejen rundt, og under hylderne var der kogesteder hvor ofrene kunne blive kogt. 24 Så sagde han til mig: “Dette er køkkenerne hvor de der gør tjeneste ved templet, koger folkets ofre.”+