Første Samuelsbog
23 Imidlertid fik David denne melding: “Filistrene har angrebet Keila,+ og de plyndrer tærskepladserne.” 2 David spurgte derfor Jehova:+ “Skal jeg drage ud og slå filistrene?” Jehova sagde til David: “Drag ud, slå filistrene og befri Keila.” 3 Men Davids mænd sagde til ham: “Vi er allerede bange her i Juda!+ Bliver det ikke bare værre hvis vi drager til Keila for at kæmpe mod filistrenes hær?”+ 4 Så David spurgte Jehova endnu en gang.+ Jehova svarede ham: “Bryd op, gå ned til Keila, for jeg vil overgive filistrene til dig.”+ 5 David og hans mænd drog så til Keila og kæmpede mod filistrene. Han slog dem stort og førte deres kvæg bort, og David reddede Keilas indbyggere.+
6 Dengang Akimeleks søn Ebjatar+ flygtede til David i Keila, havde han en efod med sig. 7 Man meddelte Saul: “David er kommet til Keila.” Så sagde Saul: “Gud har overgivet* ham til mig,+ for han er gået i en fælde ved at gå ind i en by med porte og slåer.” 8 Saul sammenkaldte derfor hele folket for at drage ned til Keila og omringe David og hans mænd. 9 Da David hørte om Sauls planer, sagde han til præsten Ebjatar: “Hent efoden.”+ 10 David sagde så: “Jehova, Israels Gud, din tjener har hørt at Saul vil komme til Keila for at ødelægge byen på grund af mig.+ 11 Vil Keilas ledere* udlevere mig til ham? Kommer Saul herned, sådan som din tjener har hørt? Jehova, Israels Gud, jeg beder dig, fortæl din tjener det.” Jehova svarede: “Han kommer.” 12 David spurgte: “Vil Keilas ledere udlevere mig og mine mænd til Saul?” Jehova svarede: “De vil udlevere jer.”
13 Straks brød David op med sine mænd, omkring 600,+ og de forlod Keila og vandrede omkring der hvor de kunne. Da Saul fik at vide at David var undsluppet fra Keila, opgav han at drage ud efter ham. 14 David holdt til i ørkenen på vanskeligt tilgængelige steder, i bjergene i Zifs ørken.+ Saul var konstant på udkig efter ham,+ men Jehova overgav ham ikke til ham. 15 David var klar over at* Saul var draget ud for at slå ham ihjel. På det tidspunkt var David i Zifs ørken ved Horesh.
16 Jonatan, Sauls søn, tog nu ud til David i Horesh og hjalp ham til at hente styrke* hos Jehova.+ 17 Han sagde til ham: “Du skal ikke være bange, for min far, Saul, vil ikke finde dig. Du vil blive konge over Israel,+ og jeg vil være næst efter dig, og det ved min far, Saul, også godt.”+ 18 Så indgik de to en aftale*+ foran Jehova. David blev i Horesh, og Jonatan tog hjem.
19 Senere gik mændene fra Zif op til Saul i Gibea+ og sagde: “David skjuler sig i nærheden af os+ på de vanskeligt tilgængelige steder ved Horesh,+ på Hakilas høj,*+ som ligger syd* for Jeshimon.*+ 20 Kom ned når det passer dig, konge, så vil vi overgive ham til dig.”+ 21 Til det sagde Saul: “Må Jehova velsigne jer fordi I har vist mig medfølelse. 22 Forsøg at finde ud af præcis hvor han er, og hvem der har set ham, for man har fortalt mig at han er meget snedig. 23 Find ud af hvor alle hans skjulesteder er, og kom tilbage til mig med oplysningerne. Så vil jeg gå med jer, og hvis han er i landet, vil jeg eftersøge ham blandt alle Judas klaner.”*
24 Så forlod de Saul og tog i forvejen til Zif,+ mens David og hans mænd var i Maons+ ørken i Araba+ syd for Jeshimon. 25 Senere kom Saul med sine mænd for at lede efter ham.+ David fik det at vide og tog straks ned til klippen+ i Maons ørken og blev der. Da Saul hørte det, forfulgte han David i Maons ørken. 26 Saul kom til den ene side af bjerget, mens David og hans mænd var på den anden side. David satte farten op for at slippe væk+ fra Saul, men Saul og hans mænd halede ind på David og hans mænd for at fange dem.+ 27 Så kom der et sendebud til Saul og sagde: “Skynd dig at komme, for filistrene har angrebet landet!” 28 Saul indstillede omgående forfølgelsen af David+ og drog afsted for at kæmpe mod filistrene. Derfor fik stedet navnet Klippen der Skiller.*
29 Derefter forlod David området og opholdt sig på de vanskeligt tilgængelige steder i En-Gedi.+