LUKAS
Studienoter – Kapitel 12
mange tusind: Bogst.: “myriader”. Det græske ord henviser bogstaveligt til en forsamling på 10.000, en myriade, men det kan også bruges om et meget stort ikke nærmere angivet antal.
surdej: Eller “gær”. “Surdej” bruges ofte i Bibelen om synd og fordærv, og her henviser det til falske læresætninger. – Mt 16:6, 11, 12; 1Kt 5:6-8.
i lyset: Dvs. offentligt; åbent.
forkyndt fra tagene: Se studienote til Mt 10:27.
Gehenna: Se studienote til Mt 5:22.
spurve: Se studienote til Mt 10:29.
for to småmønter: Bogst.: “for to assarier”. Tidligere da Jesus var på sin tredje rejse i Galilæa, havde han sagt at to spurve kostede en assarion. (Mt 10:29) En assarion var det en arbejder kunne tjene på 45 minutter. (Se Tillæg B14). Nu, sandsynligvis et år senere da Jesus underviste i Judæa, siger han ifølge det Lukas skriver, at fem spurve koster to assarier. Når man sammenholder disse to beretninger, kan man se at spurve var så lidt værd at de handlende gav den femte med i købet uden beregning.
selv hårene på jeres hoved har Gud tal på: Se studienote til Mt 10:30.
offentlige forsamlinger: Eller muligvis: “synagoger”. Det græske navneord synagoge, som bruges her, betyder bogstaveligt “sammenføring; forsamling”. I de fleste steder i De Kristne Græske Skrifter henviser det til den bygning, eller det sted hvor jøderne samledes til læsning af skrifterne, undervisning og bønner. (Se Ordforklaring: “Synagoge”). Ordet i denne sammenhæng kan sigte til “synagoger”, som de jødiske domstole var tilknyttet (se studienote til Mt 10:17), men som det bruges her, har det tilsyneladende en bredere betydning og henviser til den slags forsamlinger som offentligheden havde adgang til, både jøder og ikkejøder. Sådanne forsamlinger havde til formål at retsforfølge en kristen og måske afsige en dom imod ham på grund af hans tro.
dele arven med mig: Moseloven indeholdt tydelige anvisninger om hvordan man skulle fordele arven blandt søskende. Den ældste søn modtog en dobbelt andel, for han skulle overtage forpligtelserne som familiens overhoved. (5Mo 21:17) Den resterende del af arven skulle fordeles blandt de andre arvinger. Sandsynligvis var den mand der er omtalt i dette vers, grådig og ønskede mere end hvad han juridisk havde ret til. Det kan forklare hvorfor han så respektløst afbrød Jesus som var midt i en åndelig drøftelse, og kom med et krav der drejede sig om materielle ting. Jesus valgte klogt nok ikke at blande sig i striden, men han benyttede lejligheden til at give en advarsel angående grådighed.
at fordele arven: Eller “skifteforvalter”. Jesus viser her at der ikke er nogen grund til at han skal gå ind i en sag som klart er beskrevet i Moseloven. Desuden sagde Loven at det var de ældste der skulle hjælpe med at få afgjort økonomiske konflikter. Jesus forstod også at han ikke var sendt til jorden for at blande sig i verdslige spørgsmål, men for at forkynde den gode nyhed om Guds rige.
grådighed: Eller “begærlighed”. Det græske ord pleonexia betyder bogstaveligt “det at ville have mere” og indeholder tanken om et umætteligt ønske om at have mere. Det græske ord bruges også i Ef 4:19; 5:3. Efter at have nævnt “begærlighed” i Kol 3:5 tilføjer Paulus at det “i virkeligheden er afgudsdyrkelse”.
en lignelse: Se studienote til Mt 13:3.
mig selv: Eller “min sjæl”. Det græske ord psyche der almindeligvis oversættes med “sjæl”, forekommer tre gange i vers 19 og 20. Betydningen af ordet må afgøres ud fra sammenhængen. (Se Ordforklaring: “Sjæl”). Her sigter det til selve personen man kan se og røre ved, og ikke til en eller anden usynlig, urørlig substans inde i kroppen. Udtrykkene “min sjæl” og “mig selv” betyder derfor grundlæggende det samme. – Se studienote til Du har i dette vers og studienote til Lu 12:20.
Du har: Eller “Sjæl, du har”. Den tåbelige mand taler her til sig selv. Som det er forklaret i noten til mig selv i dette vers, refererer det græske ord psyche, som almindeligvis gengives med “sjæl”, her til personen selv. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.
Du ufornuftige: Eller “Din tåbe”. Når Bibelen bruger ord som “ufornuftige” eller “tåbe” om en person, betegner det mere en der afviser al fornuft og følger en moralsk uklog kurs der ikke er i harmoni med Guds retfærdige normer, end det betegner en person med manglende åndsevner.
i nat vil du dø: Eller “i nat kræves (kræver de) din sjæl af dig”. Selvom det græske udsagnsord for “at kræve” i denne lignelse er i tredje person flertal (“de”), henviser ordet ikke til nogen gruppe af mennesker eller engle, men viser blot hvad der skulle ske med den rige mand. Jesus nævnte ikke specifikt hvordan den rige mand i lignelsen skulle dø, eller hvem der ville tage hans liv. Pointen var at manden på en eller anden måde skulle dø den nat. Derfor kan sætningen også gengives “dit liv vil blive krævet af dig”.
vil du dø: Eller “kræves din sjæl af dig”. Som nævnt i studienoten til Lu 12:19 må betydningen af det græske ord psyche, som ofte oversættes med “sjæl”, afgøres ud fra sammenhængen. Her sigter det til en persons liv. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.
rig hos Gud: Eller “rig i Guds øjne”, dvs. rig med hensyn til de ting der er vigtige for Gud.
Hold op med at bekymre jer: Den bøjningsform af det græske udsagnsord merimnao som bruges i dette påbud, indikerer at man skal stoppe en handling man er i gang med. Det græske ord for “at bekymre sig” kan henvise til det at bekymre sig så meget at man bliver splittet og distraheret og mister glæden. Lukas bruger det samme græske ord i Lu 12:11, 25, 26. Udsagnsordet bruges af Paulus i 1Kt 7:32-34 og Flp 4:6. – Se studienote til Mt 6:25.
livet: Eller “sjælen”. Det græske ord psyche der i tidligere udgaver af Ny Verden-Oversættelsen er oversat med “sjæl”, henviser her til en persons liv. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.
livet: Eller “sjælen”. Som i det foregående vers henviser det græske ord psyche til en persons liv. Når livet (sjælen) og kroppen nævnes sammen, repræsenterer det hele personen.
ravnene: Det er kun her i De Kristne Græske Skrifter at denne fugl bliver nævnt. Da Jesus kom med en lignende vejledning i Bjergprædikenen, nævnte han ikke nogen bestemt fugl. (Mt 6:26) Begivenhederne her i Lukas’ beretning udspiller sig da Jesus underviste i Judæa, omkring 18 måneder efter at han havde holdt Bjergprædikenen i Galilæa. Her giver Jesus vejledningen større vægt ved at pege på ravnen, en fugl der var uren ifølge Lovpagten. (3Mo 11:13, 15) Pointen er tydeligvis at når Gud sørger for de urene ravne, kan vi være sikre på at hvis vi stoler på ham, vil han aldrig svigte os.
sit liv: Se studienote til Mt 6:27.
én time: Se studienote til Mt 6:27.
ikke engang ... dét: Eller “ikke engang ... så lille en ting”. Bogst.: “den mindste ting”. Det henviser åbenbart til det der siges i det foregående vers om at forlænge sit liv med én time. Hvis mennesker ikke kan forlænge deres liv en smule, ikke engang med en time, hvorfor skulle de så være bekymret og optaget af at samle sig stor rigdom, meget mad og tøj og mange boliger og ejendele?
liljerne: Nogle identificerer denne blomst med en anemone, men der kan være tale om mange forskellige liljeagtige blomster såsom tulipaner, hyacinter, iris og gladiolus. Nogle mener at Jesus bare henviste til de mange vilde blomster der voksede i området, og oversætter derfor det græske ord med mere generelle betegnelser som “blomster” eller “vilde blomster”. Noget der taler for det, er at denne sætning er parallel med “markens planter”. – Lu 12:28; Mt 6:28-30.
planter ... ovnen: Se studienote til Mt 6:30.
I der har så lidt tro: Se studienote til Mt 6:30.
hold op med at være så bekymrede: Det græske ord meteorizomai forekommer kun her i De Kristne Græske Skrifter. På klassisk græsk havde det betydningen “hæve i vejret; løfte op”; det blev også brugt i denne betydning om skibe der blev kastet omkring af bølgerne på havet. I denne sammenhæng bruges det dog i overført betydning om det at være ængstelig eller urolig, som om man bliver kastet omkring eller vakler på grund af tvivl eller bekymring.
Bliv ... ved med at søge: Den form det græske udsagnsord står i her, indikerer at der er tale om en fortsat handling. Jesus’ sande disciple ville ikke blot søge Riget i et stykke tid og så gå over til noget andet. De skulle altid gøre det til det vigtigste i livet. Dette råd som Jesus gav, finder vi også nedskrevet i Mt 6:33 som en del af den bjergprædiken han holdt i Galilæa. Lukas’ beretning beskriver her nogle begivenheder der fandt sted halvandet år senere, under den sidste del af Jesus’ tjeneste, højst sandsynligt i Judæa. Jesus mente åbenbart at det ville være godt at gentage denne opfordring.
gør noget godt for de fattige: Se studienote til Mt 6:2.
Vær klædt på og parate: Bogst.: “Hav noget bundet om jeres lænd”. Denne talemåde henviser til det at samle enderne af en løs inderklædning med et bælte så man lettere kunne udføre fysisk arbejde, løbe og andet. Den fik senere betydningen at være parat til enhver aktivitet. Lignende udtryk forekommer mange gange i De Hebraiske Skrifter. (For eksempel 2Mo 12:11; 1Kg 18:46; 2Kg 3:21, fdn.; 4:29; Ord 31:17, fdn.; Jer 1:17, fdn.) I denne sammenhæng er udsagnsordets form et udtryk for at Guds tjenere hele tiden skal være parate til åndelig aktivitet. I fodnoten til Lu 12:37 bliver det samme græske udsagnsord gengivet med at “binde noget om sig”. I 1Pe 1:13 betyder udtrykket “gøre jeres sind klar til at arbejde” bogstaveligt “bind op om jeres sinds lænder”.
Han vil selv tage forklæde på: Bogst.: “Han vil binde noget om sig”. – Se studienote til Lu 12:35; 17:8.
anden nattevagt: Dvs. fra ca. kl. 21:00 til midnat. Her er der tale om det græske og romerske system, der bestod af fire nattevagter. Hebræerne opdelte tidligere natten i tre vagter på hver fire timer (2Mo 14:24; Dom 7:19), men i det første århundrede havde de taget det romerske system til sig. – Se studienote til Mt 14:25; Mr 13:35.
den tredje: Dvs. fra midnat til ca. kl. 3. – Se studienote til Mr 13:35.
forvalter: Eller “husholder; husbestyrer”. Det græske ord oikonomos sigter til en person der står over tjenerne, selvom han selv er en tjener. På Bibelens tid blev denne stilling ofte givet til en trofast træl der fik overdraget ansvaret for alt det der tilhørte hans herre. Det var derfor en meget betroet stilling. Abrahams tjener “der bestyrede alt hvad [Abraham] ejede”, var en sådan forvalter eller husbestyrer. (1Mo 24:2) Det samme var Josef, som beskrevet i 1Mo 39:4. Forvalteren i Jesus’ lignelse omtales i ental, men det vil ikke nødvendigvis sige at forvalteren kun repræsenterede en bestemt person. Bibelen indeholder eksempler på at et navneord anvendes kollektivt om en gruppe af mennesker, som for eksempel da Jehova henvendte sig til hele det israelitiske folk og sagde: “I er mine vidner [flertal] ... ja, min tjener [ental] som jeg har udvalgt.” (Esa 43:10) På lignende måde sigtes der til en kollektiv person, en gruppe, i denne lignelse. I den parallelle beretning i Mt 24:45 kaldes denne forvalter “den trofaste og kloge træl”.
den kloge: Eller “indsigtsfulde”. Det græske tillægsord fronimos der anvendes her, indeholder tanken om forståelse sammen med indsigt, forudseenhed, skelneevne, fornuft og praktisk visdom. Lukas bruger en form af det samme græske ord i Lu 16:8, hvor det bliver gengivet “klogt”. Det samme græske ord bruges i Mt 7:24; 25:2, 4, 8, 9. Septuaginta anvender ordet i 1Mo 41:33, 39 om Josef.
tjenerstab: Eller “sine tjenestefolk i husstanden”. Ligesom ordet “tjenestefolk” (græsk: oiketeia), som bliver brugt i Mt 24:45, henviser dette udtryk (græsk: therapeia) til alle de personer der tjener i Herrens husstand. Lukas bruger et almindeligt ord på klassisk græsk der har den samme generelle betydning som det ord Matthæus anvender. At Lukas anvender et sådant ord, siger måske noget om hans uddannelse og baggrund.
Den træl: Den forvalter som er nævnt i vers 42, bliver her omtalt som en “træl”. (Se studienote til Lu 12:42). Hvis “den træl” er trofast, vil han blive belønnet. (Lu 12:44) I den parallelle beretning i Mt 24:45-47 bliver denne forvalter kaldt “den trofaste og kloge træl”. – Se studienote til Lu 12:45.
den træl: Den træl der er nævnt her, henviser til den forvalter der er beskrevet i Lu 12:42. Hvis “den træl” er trofast, vil han blive belønnet. (Lu 12:43, 44) Derimod vil “den træl” hvis han ikke er loyal, blive straffet “meget hårdt”. (Lu 12:46) Jesus’ ord er faktisk en advarsel rettet til den trofaste forvalter. Når Jesus på lignende måde i den parallelle beretning i Mt 24:45-51 siger “hvis den træl viser sig at være ond og tænker i sit hjerte”, så hverken forudsiger han at der vil fremstå en ‘ond træl’, eller udnævner en sådan, men advarer den trofaste træl om hvad der vil ske hvis han begynder at blive som en ond træl.
straffe ham meget hårdt: Se studienote til Mt 24:51.
at tænde en brand: I overført betydning betød Jesus’ komme at jøderne gik en tid i møde med ildprøver. Jesus tændte denne brand ved at rejse nogle spørgsmål der førte til ophedede diskussioner, og som resulterede i at mange falske lærepunkter og traditioner blev lagt i aske. I modsætning til de nationalistiske forventninger jøderne havde, befriede Messias ikke det bogstavelige Israel fra romernes herredømme mens han var på jorden, men led en skamfuld død. Gennem sin ivrige forkyndelse gjorde Jesus Guds rige til det altafgørende spørgsmål, og dette blev gnisten til en brændende strid i hele nationen. – 1Kt 1:23.
din sidste lille mønt: Bogst.: “den sidste lepton”. Det græske ord lepton hentyder til noget der er småt og tyndt. En lepton var en mønt hvis værdi svarede til 1/128 af en denar. Den var tilsyneladende den mindste mønt af kobber eller bronze som blev brugt i Israel. – Se Ordforklaring: “Lepton” og Tillæg B14.