APOSTLENES GERNINGER
Studienoter – Kapitel 9
Saulus: Se studienote til ApG 7:58.
ypperstepræsten: Dvs. Kajfas. – Se studienote til ApG 4:6.
breve: I det første århundrede e.v.t. var folk afhængige af breve fra pålidelige afsendere som introducerede dem for en fremmed der ankom, og bekræftede hans eller hendes identitet eller bemyndigelse. (Ro 16:1; 2Kt 3:1-3) Nogle jøder i Rom omtalte denne form for kommunikation. (ApG 28:21) De breve som Saulus bad ypperstepræsten om at skrive til synagogerne i Damaskus, gav ham bemyndigelse til at arrestere de jødiske kristne i denne by. (ApG 9:1, 2) I brevene som Saulus fik med sig, bad ypperstepræsten åbenbart synagogerne i Damaskus om at samarbejde med Saulus i hans forfølgelseskampagne mod de kristne.
Damaskus: Byen, der ligger i nutidens Syrien, siges at være en af de ældste byer i verden som har været beboet lige siden sin grundlæggelse. Det er muligt at patriarken Abraham passerede eller rejste igennem denne by, der lå i Aram, da han var på vej sydover mod Kanaan. På et tidspunkt blev Eliezer, “en mand fra Damaskus”, en del af Abrahams husstand som tjener. (1Mo 15:2) Næsten tusind år senere dukker Damaskus igen op i den bibelske beretning. (Se Ordforklaring: “Aram; aramæere”). På dette tidspunkt lå aramæerne i krig med Israel, og der opstod et fjendtligt forhold mellem de to nationer. (1Kg 11:23-25) I det første århundrede var Damaskus en del af den romerske provins Syrien, og i byen var der en jødisk befolkning, der måske var på omkring 20.000, og adskillige synagoger. Grunden til at Saulus udså sig de kristne i Damaskus som mål, var måske at byen lå ved et vigtigt trafikknudepunkt i regionen og han derfor frygtede at de kristnes lære hurtigt kunne sprede sig fra denne by. – Se Tillæg B13.
Vejen: En betegnelse der bruges i Apostlenes Gerninger om den kristne livsform og om den kristne menighed i det første århundrede. Den stammer muligvis fra Jesus’ udtalelse i Joh 14:6: “Jeg er vejen.” De der blev Jesus’ disciple, blev omtalt som nogle der tilhørte “Vejen”, i den betydning at de fulgte samme vej som Jesus og efterlignede ham i deres liv. (ApG 19:9) Jesus’ liv var centreret om tilbedelsen af den eneste sande Gud, Jehova. For de kristne havde troen på Jesus Kristus desuden en central plads. Måske allerede i år 44 e.v.t., i Antiokia i Syrien, blev Jesus’ disciple “ved Guds ledelse for første gang ... kaldt kristne”. (ApG 11:26) Men selv efter at de havde fået denne betegnelse, omtaler Lukas menigheden som “Vejen” og “denne Vej”. – ApG 19:23; 22:4; 24:22; se studienoter til ApG 18:25; 19:23.
hørte lyden af en stemme: I ApG 22:6-11 beskriver Paulus selv sin oplevelse på vejen til Damaskus. Når man sammenholder hans udtalelse med denne beretning, får man et mere detaljeret billede af det der skete. Det er det samme græske ord der bruges i begge beretninger, men grammatikken er forskellig. Det græske ord fone kan både oversættes med “lyd” og “stemme”. Her i verset står ordet i ejefald, og af den grund er det oversat med “lyden af en stemme”. (I ApG 22:9 står det samme græske ord i genstandsfald og er oversat med “stemme”). Det ser derfor ud til at mændene der var sammen med Paulus, hørte lyden af en stemme, men ikke var i stand til at høre og forstå de ord der blev sagt. De hørte altså ikke stemmen på samme måde som Paulus gjorde. – ApG 26:14; se studienote til ApG 22:9.
den gade der kaldes Den Lige: Denne gade er den eneste der omtales ved navn i De Kristne Græske Skrifter. Man mener at den var en hovedfærdselsåre der løb fra Ø til V gennem Damaskus, som i det første århundrede e.v.t. var anlagt med gader der krydsede hinanden i rette vinkler. Gaden var omkring 1,5 km lang og 26 m bred, inklusive fortove, og muligvis flankeret af søjler. I dag er der stadig en befærdet hovedgade der hvor oldtidens Via Recta, eller Den Lige Gade, lå, i den gamle bydel i Damaskus.
i et syn: Disse ord findes i flere gamle håndskrifter.
arrestere: Eller “fængsle”. Bogst.: “binde; lægge i lænker”, underforstået i et fængsel. – Se også Kol 4:3.
Israels sønner: Eller “Israels folk; israelitterne”. – Se Ordforklaring: “Israel”.
en kurv: Lukas bruger her det græske ord sfyris, som også bruges i Matthæus- og Markusevangeliet om de syv kurve hvori man samlede det der var blevet tilovers efter at Jesus havde sørget for mad til 4.000 mænd. (Se studienote til Mt 15:37). Ordet betegner en stor kurv. Da Paulus fortalte om sin flugt i brevet til menigheden i Korinth, brugte han ordet sargane, som betegner en kurv flettet af reb eller kviste. Begge græske ord kan bruges om den samme type kurv. – 2Kt 11:32, 33.
gik omkring: Eller “fortsatte sit daglige liv”. Bogst.: “gik ind og ud”. Dette udtryk stammer fra et semitisk idiom der indeholder tanken om frit at udføre dagligdags aktiviteter eller at være sammen med andre uden at blive hindret. – Se også 5Mo 28:6, 19; Sl 121:8, fdn; se studienote til ApG 1:21.
de græsktalende jøder: Bogst.: “hellenisterne”. Der var højst sandsynligt tale om jøder der kommunikerede på græsk i stedet for hebraisk. Disse jøder var formentligt kommet til Jerusalem fra forskellige dele af det romerske rige. I ApG 6:1 bliver udtrykket anvendt om kristne, men sammenhængen viser at der her i ApG 9:29 er tale om græsktalende jøder som ikke var disciple af Kristus. Theodotus-indskriften, der er fundet på Ofelhøjen i Jerusalem, indeholder vidnesbyrd om at der var mange græsktalende jøder som kom til Jerusalem. – Se studienote til ApG 6:1.
dyb respekt for Jehova: Eller “frygt for Jehova”. Dette udtryk findes mange steder i De Hebraiske Skrifter som en kombination af det hebraiske ord for “frygt” og tetragrammet. (Nogle eksempler findes i 2Kr 19:7, 9; Sl 19:9; 111:10; Ord 2:5; 8:13; 9:10; 10:27; 19:23; Esa 11:2, 3). Men udtrykket “frygt for Herren” forekommer ikke noget sted i De Hebraiske Skrifter. Grunden til at Ny Verden-Oversættelsen her anvender Guds navn i hovedteksten selvom der i de fleste græske håndskrifter står “frygt for Herren” i ApG 9:31, bliver forklaret i Tillæg C1 og C3 introduktion; ApG 9:31.
Tabitha: Det aramæiske navn Tabitha betyder “gazelle” og svarer åbenbart til et hebraisk ord (tsevijah) der betyder “hungazelle”. (Høj 4:5; 7:3) Det græske navn Dorkas betyder også “gazelle”. I Joppe, en havneby der havde en blandet befolkning med både jøder og ikkejøder, kan Tabitha have været kendt under begge navne, alt efter hvilket sprog der blev talt. Eller måske har Lukas oversat navnet som en hjælp for ikkejødiske læsere.
gaver til de fattige: Eller “barmhjertighedsgaver”. Se Ordforklaring.
kapper: Eller “yderklædninger”. Det græske ord himation ser ud til her at hentyde til en løsthængende kappe, men ellers var det som regel bare et enkelt rektangulært stykke stof.
Tabitha, stå op!: Peter fulgte en fremgangsmåde der mindede om den Jesus brugte da han oprejste Jairus’ datter. (Mr 5:38-42; Lu 8:51-55) Det er den første beretning hvor en apostel oprejser en der er død, og begivenheden førte til at mange i hele Joppe fik tro. – ApG 9:39-42.
en garver der hed Simon: Se studienote til ApG 10:6.