1. KORINTHER
Studienoter – Kapitel 2
denne verden: Eller “denne tidsalder”. – Se studienote til 1Kt 1:20.
Guds visdom ... i en hellig hemmelighed: Dvs. den vise ordning Gud har sat i stand for at stoppe det oprør der begyndte i Eden, og for at indføre fred og enhed i hele universet. (Se Ordforklaring: “Hellig hemmelighed”). Da Jehova udtalte profetien i 1Mo 3:15, begyndte bekendtgørelsen af “en hellig hemmelighed” (græsk: mysterion; se studienote til Mt 13:11). Jehovas “hellige hemmelighed” er centreret om Jesus Kristus. (Ef 1:9, 10; Kol 2:2) Den indbefatter at Jesus identificeres som det lovede afkom, eller Messias, og hans rolle i Guds rige (Mt 13:11); udvælgelsen af salvede, både jøder og ikkejøder, til at være Kristus’ medarvinger, som skal herske sammen med ham i Riget (Lu 22:29, 30; Ro 11:25; Ef 3:3-6; Kol 1:26, 27); og den unikke menighed som består af 144.000 der er “købt ud af menneskeheden som den første afgrøde til Gud og til Lammet” (Åb 14:1, 4). Det er kun dem der omhyggeligt studerer Skrifterne, der kan forstå disse aspekter af den hellige hemmelighed.
som har ligget skjult: Paulus kaldte den hellige hemmelighed for “visdom som har ligget skjult”, dvs. skjult for “denne verdens ledere”. (1Kt 2:8) Gennem sin ånd giver Gud sine kristne tjenere indblik i denne hemmelighed så de kan gøre den kendt for andre.
verden: Det græske ord der er brugt her, aion, har grundbetydningen “tidsalder”. Det kan henvise til en tingenes ordning eller til særlige forhold der kendetegner en bestemt tidsperiode. I denne sammenhæng sigter udtrykket til de samfundsordninger der siden oprøret i Eden har udviklet sig op gennem menneskehedens historie. – Se Ordforklaring: “Verdensordning”, og studienote til 1Kt 10:11.
henrettet: Eller “pælfæstet”. – Se studienote til Mt 20:19 og Ordforklaring: “Pæl”; “Torturpæl”.
Øjet har ikke set, øret har ikke hørt: Paulus’ citat i dette vers er ikke en ordret gengivelse af den hebraiske tekst. Det ser ud til at han kombinerer indholdet i Esa 52:15 og 64:4. Hverken Paulus eller Esajas refererede til de velsignelser Jehova vil give sit folk i fremtiden. Paulus anvender derimod Esajas’ ord til at beskrive de velsignelser de kristne i det første århundrede allerede havde gavn af, for eksempel at de var blevet åndeligt oplyst og havde fået forståelse af “de dybe ting der kommer fra Gud”. (1Kt 2:10) Mennesker der ikke er åndeligsindede, sætter ikke pris på den slags velsignelser. Deres øjne kan ikke se, eller opfatte, åndelige sandheder, og deres ører kan ikke høre, eller forstå, sådanne ting. Selvom de har fået kundskab om “de ting som Gud har parat til dem der elsker ham”, når det ikke deres hjerte. Men Gud har gennem sin ånd åbenbaret de dyrebare sandheder for mænd og kvinder der ligesom Paulus har indviet sig til ham.
verdens ånd: Paulus henviser her til den indstilling og de tilbøjeligheder som findes i verden blandt mennesker der er fremmede for Jehova Gud. På grund af Satans indflydelse, som gennemtrænger alt, er verdens ånd kendetegnet af selviskhed, seksuel umoral og mangel på respekt for Jehova og hans retfærdige normer. (Ef 2:1-3; 1Jo 5:19) Verdens ånd er i direkte modstrid med den ånd som er fra Gud, altså hans hellige ånd. – For at få en forklaring på hvordan udtrykket “ånd” bruges i Bibelen, se Ordforklaring: “Ånd”.
et uåndeligt menneske: Udtrykket bruges som en kontrast til “det åndelige menneske”, der nævnes i vers 15, og henviser til en person der ikke er interesseret i eller værdsætter åndelige ting. Det græske ord der her er oversat med “uåndeligt”, psychikos, er en afledning af ordet psyche, der nogle steder i denne oversættelse er gengivet med “sjæl”. I Bibelen henviser ordet psyche generelt til noget der er materielt, håndgribeligt, synligt og dødeligt. (Se Ordforklaring: “Sjæl”). “Et uåndeligt menneske” er altså en der er optaget af ønsker der har med det fysiske og materielle at gøre, ønsker der udelukker åndelige ting. – Se studienote til 1Kt 2:15.
Det åndelige menneske: Bogst.: “Den åndelige”. Paulus bruger dette udtryk som en modsætning til “et uåndeligt menneske”, som nævnes i det foregående vers. (Se studienote til 1Kt 2:14). Et åndeligt menneske sætter pris på åndelige ting og lader sig lede af Guds ånd. Gud er meget virkelig for mennesker der er åndeligsindede, og de gør en ihærdig indsats for at “efterligne Gud”. (Ef 5:1) De gør også alt hvad de kan, for at have Guds syn på tingene og for at følge hans normer på alle områder af livet. Det åndelige menneske er i stand til at vurdere, eller tydeligt at se, den forkerte kurs det uåndelige menneske er slået ind på.
hvem har lært Jehovas sind at kende ...?: Svaret på dette retoriske spørgsmål er: “Ingen, selvfølgelig!” (Se også Ro 11:33, 34, hvor Paulus citerer fra samme vers – Esa 40:13). Paulus siger efterfølgende: “Men vi har Kristus’ sind.” Mennesker vil aldrig kunne forstå Jehovas tanker fuldt ud. Kristne kan dog lære Gud bedre at kende ved at studere “Kristus’ sind” og lære at tænke ligesom ham, for han er “billedet af den usynlige Gud”. (Kol 1:15; se studienote til vi har Kristus’ sind i dette vers). Jo bedre en kristen forstår Jesus’ sind, jo bedre vil han forstå Guds sind.
Jehovas sind: Paulus citerer her fra Esa 40:13, hvor der i den hebraiske tekst står “Jehovas ånd”. Men Paulus citerede åbenbart fra Septuaginta, som bruger “sind” (græsk: nous) i stedet for “ånd”. Selvom der i tilgængelige håndskrifter af Septuaginta og De Kristne Græske Skrifter står “Herrens sind”, er der god grund til at tro at Guds navn blev brugt i tilsvarende håndskrifter der eksisterede i det første århundrede. – Se Tillæg A5, C1 og C2.
Jehovas: I dette citat fra Esa 40:13 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst til Esajas. – Se Tillæg C1 og C2.
vi har Kristus’ sind: En kristen kan få “Kristus’ sind” ved at lære hvordan Jesus tænker. En sådan person mediterer over alle sider af Jesus’ personlighed, og det vil føre til at han tænker på samme måde som ham og efterligner hans ydmyghed og lydighed. (1Pe 2:21) Den indstilling der styrer en kristens tanker, vil derefter afspejle Kristus’ måde at tænke på, hvis sind afspejler Jehovas måde at tænke på. – Ef 4:23; Joh 14:9.