Jehovas vidners møder
● Jehovas vidners afdelingskontor i Wiesbaden, Tyskland, har modtaget et interessant brev fra en sekstenårig pige, som skriver:
„I min ferie havde jeg lejlighed til at besøge Jehovas vidners menighed. Da de fleste som regel taler ufordelagtigt om Jehovas vidner, blev jeg slået af deres venlighed og kærlighed; for at sige det kort: af deres enhed som én stor familie. Jehovas vidners møder er helt anderledes end gudstjenesten i vores kirke. Målet for deres drøftelser er Bibelens lære; det er den alle deres møder drejer sig om.
De sange der blev sunget er meget smukkere i rytmen end vores. Jeg finder mit hjemmebibelstudium meget interessant. Hvis vi havde noget lignende, ville vi unge uden tvivl være mere interesseret i vores tro. Især den nøjagtighed hvormed man gennemgår Bibelen og dens beretninger har gjort indtryk på mig. Man nøjes ikke med simpelt hen at acceptere og tro, men er meget omhyggelig med sine undersøgelser, hvorimod vi er strandet på de gamle ritualer.“
Denne unge pige ville gerne lære mere om Jehovas vidner, så hun overværede stævnet „Fred på jorden“ i 1969.