Foragt ikke den simple sveske

ALLE svesker er blommer, men ikke alle blommer er svesker. Visse blommesorter er velsmagende når de bliver tørret. Disse tørrede blommer kaldes svesker. De blommer der især er velegnede kaldes sveskeblommer.

Skønt sveskeblommen vokser i mange lande, dyrkes den dog især i Californien, ja her produceres faktisk de fleste svesker i verden — cirka 135.000 tons tørret frugt om året! Californiens varme, tørre klima er ideelt til dyrkning af sveskeblommer.

Man mener at Alexander den Store fandt blommer i Persien og sendte dem til Grækenland i det fjerde århundrede f.v.t. Fra Grækenland blev de bragt til andre europæiske lande, især Frankrig. I midten af forrige århundrede blev de eksporteret til Californien fra Frankrig. Nu vokser de også i andre vestlige stater i U.S.A., som for eksempel i Oregon, Washington og Idaho.

Sveskeblommetræer begynder gerne at give en god høst syv år efter at de er plantet. I løbet af sommeren udvikles frugten, og i august eller september falder de fuldt modne blommer ned på jorden. Men mange frugtavlere venter nu ikke indtil blommerne falder ned af sig selv, men ryster dem forsigtigt ned fra træerne. Når blommerne er samlet op, bliver de vasket.

Den vigtigste proces er tørringen, som giver sveskerne deres rynkede udseende. Blommerne bliver måske spredt ud på trådnet og stillet ud på marken og overladt til solen. Det tager fra seks til ti dage at tørre dem helt i solen.

I dag foregår tørringen imidlertid ofte med tørremaskiner. En strøm af opvarmet luft tørrer frugten på fjorten til fireogtyve timer. Derved bliver to-tre pund blommer til cirka ét pund svesker.

Sveskerne lægges så i beholdere. Her får de lov til at svede eller tørre i to til tre uger så de får et ensartet fugtighedsindhold. Førend de til sidst pakkes, kommes de i et varmt vand- eller dampbad for at blive pasteuriseret. Dette bringer desuden deres fugtighedsindhold op på det ønskede niveau.

Svesker er ikke blot velsmagende men også sunde. Nogle sætter pris på deres let afførende virkning. Engang troede man at denne virkning skyldtes deres celluloseindhold, men det er ikke rigtigt.

Svesker har vist sig at virke afførende selv når de er blandet med andre fødemidler — hvor deres celluloseindhold ikke vil være af betydning. Sveskesaft, der ikke indeholder cellulose, har den samme afførende virkning. Så det ser snarere ud til at der er et opløseligt stof i svesker som stimulerer tarmens peristaltiske bevægelse og derved får en afførende virkning.

Forstoppelse er et af den moderne civilisations almindelige onder, især hos folk med stillesiddende arbejde. Derfor kan svesker være et virkeligt lægemiddel. Nogle foretrækker at spise svesker regelmæssigt fremfor at skulle tage kraftige afføringsmidler når de er blevet alvorligt plaget af forstoppelse. Nogle begrænser deres morgenmad til blot en lille skål svesker for at få den fulde gavn af dem.

Men den simple sveske er også sund på andre måder. Den har et rigt indhold af sukker, den slags sukker som legemet har lettest ved at optage. Svesken indeholder mere af visse vigtige vitaminer og mere af sådanne uundværlige mineraler som jern og kobber end nogen anden frugt. Svesker siges også at hjælpe med at genoprette hæmoglobinindholdet i blodet.

Husmødre har lært at servere denne nærende frugt for deres familie på mange måder som fremhæver dens velsmag. Sat i blød natten over eller kogt som grød er svesker et fint supplement til morgenmaden. En kop sveskesaft blandet med to kopper kold mælk bliver en dejlig drik. En grød af forskellige frugter — svesker, abrikoser, æbler og andet — er en fristende vinterdessert. Nogle spiser sveskekager til deres morgenkaffe.

Lige meget hvordan husmoderen vælger at servere svesker, kan hun være sikker på at det er en frugt familien får gavn af. Sveskernes næringsværdi og særlige egenskaber samt deres dejlige smag bevirker at de har deres faste plads i mange husholdninger.