Jehovas vidner fra Malawi

● Malawi må stadig bære den skændsel at være en grusom forfølger af kristne Jehovas vidner. Dette blad har allerede oplyst hvordan Jehovas vidner undslap forfølgerne ved at flygte over grænsen til Zambia og Moçambique og hvordan de der flygtede til Zambia blev narret og ført tilbage til Malawi. Da de var kommet tilbage blev flere fremtrædende repræsentanter for Jehovas vidner fængslet. Jehovas vidner blev atter forulempet på det groveste, og de blev nødt til igen at flygte ud af landet. Denne gang flygtede størstedelen til Moçambique. Myndighederne dér har taget godt imod dem. For øjeblikket befinder henved 36.000 Jehovas vidner og interesserede, med deres børn, sig i over ti forskellige flygtningelejre.

Myndighederne i Moçambique har givet vore brødre noget jord de må opdyrke, samt fødemidler og medicin. De har også sat vagter ved lejrene til at beskytte dem mod terrorister og bøller fra Malawis kongrespartis ungdomsorganisation, som har krydset grænsen mange gange i forsøg på at komme ind i lejrene og genere de Jehovas vidner der har søgt tilflugt der.

I Mlangeni-lejren i Moçambique er der flere afdelinger, ligesom de afdelinger der er ved Jehovas vidners stævner, til at tage sig af forskellige anliggender i lejren. Regnskabsafdelingen tager sig af uddeling af pengehjælp og betaling af regninger. Der er en transportafdeling der råder over et antal lastvogne, mindre vogne og motorcykler som det lykkedes lejrens beboere at få med da de flygtede fra Malawi. Disse køretøjer bruges til transport af tømmer og rør til bygning af huse, til transport af majsmel og andet. Fødevareforretningen fordeler de fødevarer man modtager fra de portugisiske myndigheder.

Myndighederne har tilladt Jehovas vidner at holde regelmæssige ugentlige møder samt stævner i lejren, og der er en afdeling i Mlangeni der tilrettelægger programmet til disse møder. Der er lavet en stor permanent forsamlingsplads, og her mødes alle i lejren for at drøfte dagens tekst, et skriftsted fra Bibelen. Det sker klokken fire hver eftermiddag. Før denne drøftelse synger man i en time. Det er Rigets sange (fra Jehovas vidners sangbog) man synger. De kristne brødre og søstre havde glemt nogle af sangene, for i Malawi havde de ikke frit kunnet synge siden forbudet i 1967, men nu glæder de sig over at kunne synge Rigets sange igen. Ved stævner før forbudet plejede alle tilstedeværende at gå i sluttet trop til det sted hvor dåben af nye disciple skulle finde sted, idet de sang Rigets sange, og det samme gjorde de når de gik ud for at forkynde fra hus til hus og hjem igen. Så man kan forestille sig hvilken skuffelse det har været for dem at de ikke kunne synge sangene efter 1967.

Foruden den store hovedtribune Jehovas vidner har bygget i lejren, har myndighederne også tilladt dem at bygge mange rigssale. De har nu over tredive sådanne mødesteder, og tallet vil komme op på over hundrede.

Nogle af disse Jehovas vidner har også udnyttet samværet til at lære at læse, hvad ikke alle kunne. I alle rigssalene holdes der læseklasser for både voksne og børn. I Mlangeni var der 110 sådanne klasser sidst i 1973. Der er kvalificerede skolelærere blandt flygtningene.

I lejren i Mlangeni er der også en lægeafdeling med kvalificeret personale (som også er Jehovas vidner). Man har bygget et godt hospital, et grundmuret hus. I begyndelsen ankom de fleste af flygtningene til lejren med snitsår og slemme skrammer fra den brutale behandling de var blevet udsat for i Malawi. Selv nu behandles der i tusindvis af tilfælde hver måned. Man tager sig også af fødsler. Hver måned fødes der gennemsnitlig 46 børn.

Livet i lejrene former sig som livet i landsbyerne i Malawi. Brødrene står tidligt op og går på arbejde i de forskellige afdelinger i lejren, mens søstrene tager sig af madlavning og husførelse. Ved dagens slutning vender de tilbage til lejren for at synge og behandle dagens tekst.

De kristne Jehovas vidner fra Malawi bevarer fortsat deres integritet, og ligesom de første kristne glæder de sig over at de er blevet regnet værdige til at vanæres for Jesu navns skyld. (Ap. G. 5:41) — Fra 1974 Yearbook of Jehovah’s Witnesses.