Hver fugl synger . . .

● Når De har lyttet til en sangfugls smukke sang, har De måske ofte været forbløffet over dens tilsyneladende medfødte talent. Men er det blot et instinkt der får fuglen til at synge som den gør? Måske ikke udelukkende.

Eksperimenter foretaget med den hvidkronede spurv viser at denne fugl må lære at synge på den måde som dens egen art synger på. Hvis den hvidkronede spurv vokser op adskilt fra voksne fugle af sin egen art og altså uden at have mulighed for at høre dem synge, ja, så vil den ganske vist synge, men dens sang vil afvige fra dens egen arts. Hvis den imidlertid, når den er mellem ti og halvtreds dage gammel, hører sin egen arts sang — det behøver blot at være på bånd — lærer den at synge normalt. Og den efterligner oven i købet den særlige ’dialekt’ den hører.

Men kan den lære at synge en hvilken som helst sang den hører? Nej. Hvis man inden for samme tidsperiode spiller båndoptagelser af en anden fuglearts sang, lærer den ikke denne sang. Det lader altså til at den hvidkronede spurv har brug for undervisning for at lære sin arts specielle sang, men at den også har en indre vejleder der hjælper den til at koncentrere sig om denne særlige sang og ignorere alle andre. Den hvidkronede spurv har i virkeligheden et indre værn imod at lære en anden arts sang.