Den elektriske ål

En flok heste der førtes gennem et vandløb i Sydamerika gav sig pludselig til at stejle, og styrtede derpå om i vandet. Hvorfor?

De havde fået stød af elektriske ål. Disse ål kan nå en længde på 2,4 meter og en omkreds på næsten en halv meter. Forsøg har vist at den strøm en elektrisk ål afgiver, kan få flere 100-watts pærer til at lyse.

Hvordan frembringer ålen så stærk en strøm? Den har tre ’strømproducerende’ organer der tilsammen udgør 40 procent af hele dens krop. Hver enkelt celle i disse er udformet sådan at der er negativt ladede ioner indvendig, men positivt ladede ioner udvendig. Dette giver kun en forholdsvis svag strøm, men da der er mellem 6000 og 10.000 af disse celler i en række, kan spændingen nå op på 500 volt. Dertil kommer at der er omkring 70 sådanne rækker som ligger side om side på hver side af ålens krop, så der kan fremkomme en strømstyrke på omkring én ampere.

Der er særlige bygningstræk ved ålen som gør det muligt for den at afgive én samtidig udladning. Nervebanerne har både forskellig længde og forskellig tykkelse. Jo tyndere de er, desto langsommere kommer hjernens signal om at afgive stød, ud til cellerne. De nervebaner der fører ud til de fjerneste dele, er derfor de tykkeste. De kortere nervebaner har desuden en forsinkelsesmekanisme der forhindrer at stødet afgives for tidligt.

Ålen kan ikke komme til skade ved at give sig selv stød. Bortset fra to membraner der gør det muligt at sende strømmen ud i vandet, tjener dens tykke skind som et ideelt isolationsmateriale. De elektriske celler er forbundet således at strømmen ikke kan løbe til andre dele af ålens krop.

En så mesterlig konstruktion vidner utvetydigt om at der må være en Konstruktør. Ifølge Bibelen er Konstruktøren den der bærer navnet Jehova. — Første Mosebog, kapitel 1 og 2.