Hvad kan der gøres ved det?

Ideer til hvordan man kan få drivhuseffekten under kontrol bringes til torvs lige så hastigt som den globale forurening tager til. Nogle ideer er lovende. Andre er blot mundsvejr . . .

1 SOLENERGI: Udnyttelsen af solenergi har i de senere år ikke haft offentlighedens store interesse, hovedsagelig på grund af faldende oliepriser. I mellemtiden er der sket store fremskridt med hensyn til at forbedre solcellernes effektivitet. Som The New York Times skrev for nylig er det for første gang blevet muligt „at omdanne solenergi til elektricitet med en virkningsgrad der svarer til konventionel el-produktion“. Hvis solenergien bliver fuldt konkurrencedygtig vil denne teknologi kunne medvirke til at begrænse udslippet af drivhusgasser, efterhånden som soldrevne kraftværker træder i stedet for de konventionelle.

2 BRINT SOM BRÆNDSTOF: Den idé at anvende ren brint i stedet for olieprodukter som brændstof i fly og måske endog i biler er i det mindste teknisk mulig at gennemføre. Hvad angår drivhuseffekten har brint det fortrin at den forbrænder rent. Der dannes ingen kuldioxid ved forbrænding af brint, kun vanddamp. Brint er desuden en fortræffelig energikilde. Et fly vil for eksempel kunne flyve tre gange længere på brint end på almindeligt brændstof. Desværre koster brint også tre gange så meget. Et endnu større problem er imidlertid at flydende brint skal opbevares stærkt nedkølet og under højt tryk. Selv den mindste lækage i brændstofsystemet kan føre til en voldsom eksplosion, som den der ramte den amerikanske rumfærge Challenger.

3 RUMSKJOLDE: Der har også været forslag fremme om at stationere kæmpemæssige „parasoller“ af tynd plast i det ydre rum til at skygge for jorden. Men hvis disse satellitter skal kunne kompensere for virkningerne af den forventede fordobling af kuldioxid-koncentrationen må de have et flademål svarende til 2 procent af jordens overflade. Denne løsning vil ikke være populær blandt astronomerne!

4 EN GLOBAL INDSATS FOR GENPLANTNING AF SKOV: Der findes allerede højeffektive, ikkeforurenende, vedligeholdelsesfri indretninger til at fjerne kuldioxid fra atmosfæren? De kaldes planter. Grønne planter lever af kuldioxid, idet de beholder kulstoffet til eget brug og frigiver ilten til atmosfæren som en slags affaldsstof. Alt andet lige skulle en forøgelse af luftens indhold af kuldioxid virke stimulerende på plantevæksten over hele jorden. Dette ville medføre et øget forbrug af kuldioxid og medvirke til at holde drivhuseffekten under kontrol. Men desværre er ikke „alt andet lige“, hvad de grønne planter angår, for de planter der kan fjerne den største mængde kuldioxid pr. arealenhed er træerne, og dem fælder man rask væk over hele jorden.

I betragtning af denne globale tendens opfordrer mange forskere nu til at der iværksættes omfattende genplantning af skov, for at bekæmpe den stigende drivhuseffekt. De gør for eksempel opmærksom på at et areal på 4 millioner hektarer tilplantet med træer vil kunne optage al den kuldioxid som verdens kraftværker vil afgive i de næste ti år. Sådanne programmer, som vil koste milliarder af dollars, blev for et år siden drøftet ved høringer i det amerikanske senat.

Det er muligt at et sådant program vil kunne gennemføres i De Forenede Stater, men hvordan vil det gå i troperne? Træplantningsprogrammer virker ikke særlig tiltalende på udsultede og desperate mennesker der lever i områder hvor man fælder træer for at skaffe jord der kan opdyrkes. De tropiske regnskove udgør en væsentlig del af hele jordens økologiske system, og netop disse skove er man i færd med at rydde, brænde og mishandle.

5 STRÅLER MOD CFC: Fra jorden kunne man affyre kæmpemæssige lasere op i atmosfæren, indstillet til at afgive energirige stråler med frekvenser som klorfluorkarboner vil absorbere. Man håber så at denne energitilførsel vil sprænge CFC-molekylerne inden de når op i stratosfæren, hvor de vil angribe ozonlaget. Problemerne ved dette er blandt andet omkostningerne og laserudstyrets energiforbrug samt „om man kan være sikker på at laserlysets energi kun vil blive absorberet af CFC-gasserne og ikke af andre molekyler, som for eksempel vanddamp og kuldioxid,“ siger fysikeren Thomas Stix fra Princeton-universitetet.

6 SOLKRAFTVÆRKER I RUMMET: Store paneler af solceller i rummet kunne opsamle solenergi døgnet rundt, uden at blive afbrudt af perioder med nat eller skydække. Den opsamlede energi kunne transmitteres til jorden i form af mikrobølger eller laserstråler. Tanken er at solenergien skulle erstatte brugen af fossilt brændsel. De tekniske vanskeligheder og selve projektets størrelse er imidlertid overvældende.

[Diagram/​illustration på side 8, 9]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

1 SOLENERGI

2 BRINT SOM BRÆNDSTOF

3 RUMSKJOLDE

4 EN GLOBAL INDSATS FOR GENPLANTNING AF SKOV

5 STRÅLER MOD CFC

6 SOLKRAFTVÆRKER I RUMMET