Hvad siger Bibelen?

Fortsatte skabelsesprocessen ud over den dag den begyndte?

JEHOVAS VIDNER modtager fra tid til anden spørgsmål om rigtigheden af den skabelsesrækkefølge der fremholdes i deres bog Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? Vi bliver gjort opmærksomme på at de fleste geologer nævner en anden rækkefølge af begivenhederne end bogen gør.

Eksempelvis har man lagt mærke til at geologer anbringer fugle efter pattedyr, hvorimod ’Skabelsesbogen’, på side 37, viser at fuglene kom før pattedyrene.

Mange geologer mener at fuglene viste sig efter pattedyrene, mens andre interessant nok giver udtryk for det modsatte synspunkt. Et eksempel på det sidste — altså fugle før pattedyr — kan findes i bogen Evolution af Colin Patterson, side 132. Dette tyder på at der ikke findes afgørende vidnesbyrd i fossilmaterialet.

Men endte hver skabelsesdag altid med fuldendelsen af det der blev skabt den dag, eller fortsatte skabelsesprocessen ud over den dag den begyndte? På baggrund af Bibelens beretning siger ’Skabelsesbogen’ at skabelsen af de flyvende skabninger begyndte før pattedyrene. Det hebraiske ord der i Første Mosebog 1:20 gengives med „flyvende skabninger“ er ’ōf og kan også omfatte vingede insekter og flyvende krybdyr, som for eksempel pterosaurerne (flyveøglerne). De første insekter kan have forekommet før skabninger som pterosaurerne, og disse membranvingede flyvende krybdyr kan være dukket op før både fugle og pattedyr.

Bibelens skabelsesberetning går ikke i detaljer med alt det Jehova Gud har frembragt. I store træk nævner beretningen begivenhedernes gang i forbindelse med forberedelsen af jorden til liv, og viser i hvilken rækkefølge de store plante- og dyregrupper dukkede op. I tråd hermed opfører skribenten i Første Mosebog ikke vingede insekter, flyvende krybdyr og fugle hver for sig, men slår dem sammen under det brede, altomfattende hebraiske udtryk som oversættes med „flyvende skabninger“.

Når de hebraiske verber i Første Mosebog, kapitel 1, står i imperfektum, angiver dette at skabelsen er forbundet med en fortsat handling fra Guds side. Endvidere var skabelsesdagene i Første Mosebog, kapitel 1, ikke blot 24-timers dage, men strakte sig over mange tusind år. — Se Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse?, side 26 og 27.

I Første Mosebog 1:3 tales der for eksempel om at lyset blev skabt på den første dag. Dette vers lyder ifølge J. W. Watts’ oversættelse: „Derpå sagde Gud: ’Lad der blive lys;’ og lidt efter lidt blev lyset til.“ (Kursiveret af os.) Verbet som er gengivet med „lidt efter lidt blev . . . til“ står på hebraisk i imperfektum, som kan angive en fortsat, fremadskridende handling. Watts’ oversættelse giver altså billedet af en proces som fortsatte efter at den var sat i gang. Lyset som trængte igennem til jordoverfladen tog lidt efter lidt til i styrke, og denne proces fortsatte. — Se studieudgaven af New World Translation, udgivet af Vagttårnets Selskab, tillæg 3C, side 1572 og 1573.

Med hensyn til jorden blev „skabelsen“ af lyset ikke tilendebragt den første dag. Lyskilderne eksisterede selvfølgelig før denne første dag, men kunne ikke ses fra jorden. (1 Mosebog 1:1) På den første dag trængte der kun diffust lys igennem til jorden, eftersom de mørke lag der indhyllede jorden ligesom et „svøb“, blev tyndere. (Job 38:9) Set fra jorden blev lyset altså lidt efter lidt kraftigere, i takt med at de lyshæmmende lag blev tyndere.

På den anden skabelsesdag forårsagede Gud en adskillelse af vandene på jordoverfladen og dem der befandt sig ovenover, så der derved dannedes et udstrakt rum eller en atmosfære mellem vandene foroven og vandene forneden. Watts’ oversættelse gengiver Første Mosebog 1:6, 7 på denne måde: „Så fortsatte Gud med at sige: ’Lad der blive et udstrakt rum midt i vandene, og lad der være et skel mellem vandene.’ Følgelig skilte Gud derpå vandene som var under det udstrakte rum fra vandene som var over det udstrakte rum; og lidt efter lidt blev det således.“ (Kursiveret af os.) Ligesom lyset begyndte at vise sig på den første dag på jorden, men ikke havde opnået fuld styrke, således begyndte det udstrakte rum at tage form på den anden dag, uden dog at nå det endelige stadium.

Med hensyn til den tredje dag siges der i Første Mosebog 1:9, 11, ifølge Watts’ oversættelse: „Så fortsatte Gud med at sige: ’Lad vandene under himmelen blive samlet på ét sted, og lad det tørre land komme til syne;’ og lidt efter lidt blev det således. Så fortsatte Gud med at sige: ’Lad jorden frembringe græs, urter der bærer frø, frugttræer som har deres frø i sig [og] som bærer frugt efter deres arter på jorden;’ og lidt efter lidt blev det således.“ (Kursiveret af os.) Udtrykket „lidt efter lidt“ angiver en fremadskridende skabelseshandling, i modsætning til en enkelt begivenhed på et bestemt tidspunkt i historien.

På den fjerde dag skete der store forandringer: „Så fortsatte Gud med at sige: ’Lad der blive lysgivere på himmelens udstrakte rum til at sætte skel mellem dagen og natten, og de skal være til tegn og til årstider og til dage og år. De skal også være som lysgivere i himmelens udstrakte rum til at give lys på jorden;’ og lidt efter lidt blev det således. Følgelig frembragte Gud derpå de to store lysgivere, den største lysgiver som dagens hersker, og den mindste lysgiver som nattens hersker; ligeså stjernerne.“ — 1 Mosebog 1:14-16, Watts; kursiveret af os.

For første gang trængte der nu mere koncentreret sollys igennem til jordens overflade. Lyskilderne — solen, månen og stjernerne — kunne ses fra jorden. Det hebraiske ord der bruges for lys på den første skabelsesdag er ’ōr, som betyder lys i almindelighed. Men i forbindelse med den fjerde dag bruges ordet ma’ōr’, der betyder „lyslegeme“, „lyskilde“.

Den femte dag kendetegnes af skabelsen af de livsformer som lever i vandet, heri uden tvivl indbefattet de store vandkrybdyr. Beretningen i Første Mosebog lyder: „Og Gud sagde videre: ’Lad vandene vrimle med en vrimmel af levende sjæle og lad flyvende skabninger flyve over jorden, hen over den udstrakte himmel.’ Og Gud gik i gang med at skabe de store havuhyrer og hver levende sjæl af dem der myldrer omkring og som vandene lod vrimle frem efter deres arter, og hver vinget flyvende skabning efter sin art. Og Gud så at det var godt.“ (1 Mosebog 1:20, 21) I denne periode begyndte de flyvende skabninger altså også at blive til. Skabelsen af „hver vinget flyvende skabning efter sin art“ fortsatte efter at denne skabelsesperiode var begyndt på den femte dag.

Det synes at fremgå af Første Mosebog 2:19 at der er tale om en fremadskridende skabelse af dyrene, deriblandt de flyvende skabninger. Der siges her: „Jahve Gud fortsatte med af jorden at danne alle markens dyr og alle himmelens fugle [„flyvende skabninger,“ NV] og at føre dem hen til mennesket for at se hvad han ville kalde dem.“ — Watts; kursiveret af os.a

Bibelens beretning i Første Mosebog, kapitel 1, tyder altså på at Gud begyndte at skabe de store plante- og dyregrupper da jorden var i en sådan tilstand at bestemte livsformer nu kunne begynde at leve på den. Udbygningen af disse store grupper med mange særskilte livsformer, deriblandt „flyvende skabninger“, var en fortsat, fremadskridende skabervirksomhed. Den kan have fortsat ud over afslutningen på den skabelsesdag hvor processen tog sin begyndelse.

De geologiske vidnesbyrd er ufuldstændige og tydes alt efter de teorier og opfattelser der råder blandt dem der søger at udrede de indviklede tråde. Som det fremgår af ’Skabelsesbogen’ er Bibelen nøjagtig når den berører videnskabelige emner, deriblandt skabelsens rækkefølge.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 13]

Udtrykket „lidt efter lidt“ tyder på en fremadskridende skabervirksomhed

[Tekstcitat på side 14]

Skabelsen af de forskellige livsformer foregik som en fremadskridende skabelseshandling

[Illustrationer på side 15]

På den første dag kom lyset for første gang til syne på jorden, og det tog til i styrke de efterfølgende dage

Første dag

Anden dag

Tredje dag

Fjerde dag

[Illustration/kildeangivelse på side 12]

The Bettmann Archive