Hvorfor så mange falske alarmer?

Hvor nær er verdens ende?

KENDER du historien om drengen der vogtede landsbyens får? En dag råbte han for sjovs skyld: „Ulven kommer! Ulven kommer!“ selv om der ikke var nogen ulv i sigte. Landsbyens beboere kom styrtende med deres køller for at jage ulven bort, men der var ingen ulv. Drengen morede sig så kosteligt at han senere gentog spøgen. Igen kom folk farende, blot for at opdage at det på ny var falsk alarm. Så en dag kom ulven virkelig. Men da drengen råbte: „Ulven kommer! Ulven kommer!“ troede folk i byen blot at han endnu en gang drev gæk med dem. De var blevet narret så ofte.

På samme måde er det gået med dem der forkynder at verdens ende er nær. I de århundreder der er forløbet siden Jesu tid er der blevet fremsat så mange uopfyldte dommedagsprofetier at folk ikke længere tager dem alvorligt.

Gregor I, pave fra 590 til 604, skrev i et brev til en europæisk fyrste: „Vi ønsker også at Deres Majestæt skal vide at efter hvad vi har lært ud fra Den Almægtige Guds ord i De Hellige Skrifter, er den nuværende verdens ende allerede nær og de helliges evigtvarende herredømme står for døren.“

I det 16. århundrede forudsagde Martin Luther, den protestantiske kirkes grundlægger, at verdens ende var nært forestående. Ifølge én autoritet sagde han: „Jeg er, for mit vedkommende, overbevist om at verdens ende er lige om hjørnet.“

Om en af de første baptistgrupper oplyses det: „Anabaptisterne i begyndelsen af det sekstende århundrede troede at tusindårsriget ville komme i 1533.“

„Edwin Sandys (1519-1588), ærkebiskop af York og primas af England . . ., siger: . . . ’Vi kan være forvissede om at Herrens komme er nær.’“

William Miller, der almindeligvis siges at have grundlagt adventistkirken, citeres for at have sagt: „Jeg er fuldstændig overbevist om at på et eller andet tidspunkt mellem den 21. marts 1843 og 21. marts 1844, ifølge den jødiske tidsregning, vil Kristus komme igen.“

Betyder dét at disse forudsigelser ikke har holdt stik at de der fremsatte dem må betegnes som falske profeter? I Femte Mosebog 18:20-22 står der jo: „Den profet som formaster sig til i mit navn at tale et ord som jeg ikke har påbudt ham at tale, eller som taler i andre guders navn, den profet skal dø. Og såfremt du siger i dit hjerte: ’Hvordan skal vi kende det ord som Jehova ikke har talt?’ er svaret: Når det som profeten taler i Jehovas navn ikke sker eller går i opfyldelse, da er det et ord som Jehova ikke har talt.“

Nogle fremsætter opsigtsvækkende forudsigelser om verdens undergang for at vække opmærksomhed og få tilslutning. Andre er derimod oprigtigt overbeviste om at det de forkynder er sandt. Deres forventninger bygger på deres egen fortolkning af visse skriftsteder eller begivenheder. De hævder ikke at deres forudsigelser er direkte åbenbaringer fra Jehova og at de i den forstand profeterer i Jehovas navn. Hvis det de forudsiger ikke går i opfyldelse, skal de altså ikke betragtes som falske profeter i lighed med dem der advares imod i Femte Mosebog 18:20-22. I deres menneskelige svaghed har de blot mistydet situationen.a

Nogle lader sig ikke afskrække af tidligere tiders fejltagelser, men forudser at verdens ende er nær, tilsyneladende under indtryk af at vi nærmer os år 2000. The Wall Street Journal for 5. december 1989 indeholdt en artikel med titlen „Millennium-feber: Profeterne myldrer frem, enden er nær.“ Her op til år 2000 forudsiger mange at Jesus vil komme igen og at 1990’erne vil blive „en trængselstid som aldrig før er set“. I skrivende stund er det seneste eksempel på dette forekommet i Republikken Korea, hvor Missionen for De Kommende Dage forudsagde at Kristus ville komme den 28. oktober 1992 ved midnat og tage de troende til himmelen. Andre dommedagsgrupper er kommet med lignende forudsigelser.

Det er uheldigt at der er så mange falske alarmer. Det virker ligesom når drengen råbte: „Ulven kommer! Ulven kommer!“ — folk bliver trætte af dommedagsprofetierne, og når det så er alvor, overhører de advarselen.

Men hvorfor har der i århundredernes løb lydt så mange falske alarmer, sådan som Jesus også forudsagde? (Mattæus 24:23-26) Efter at Jesus havde fortalt sine disciple om de forskellige begivenheder der ville kendetegne hans genkomst, sagde han til dem, som vi læser i Mattæus 24:36-42: „Om den dag og time ved ingen noget, hverken himlenes engle eller Sønnen, kun Faderen alene. For ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være. . . . Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“

Disciplene fik at vide at de ikke alene skulle være på vagt og være beredte men også at de skulle spejde ivrigt. I Romerbrevet 8:19 står der: „Skabningen venter jo med spændt forventning på at Guds sønner skal åbenbares.“ Den menneskelige natur er sådan indrettet at hvis vi brændende håber på eller længes efter et eller andet og spændt venter på det, kan vi let blive fristet til at tro at det er umiddelbart forestående, selv hvis der ikke er tilstrækkelige vidnesbyrd om det. På grund af vores iver kan der let lyde falske alarmer.

Hvordan kan man skelne den sande advarsel fra de falske? Det spørgsmål vil blive besvaret i næste artikel.

[Fodnote]