Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g96 8/5 s. 31
  • Hvem opfandt slipset?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvem opfandt slipset?
  • Vågn op! – 1996
  • Lignende materiale
  • Halsbind og slips — før og nu
    Vågn op! – 2000
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1997
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 2001
  • Lever de døde? Hvad siger mennesker?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
Se mere
Vågn op! – 1996
g96 8/5 s. 31

Hvem opfandt slipset?

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I TYSKLAND

CIRKA 600 millioner mænd går regelmæssigt med slips. I Tyskland har hver mand i snit omkring 20 slips. Mange mænd har måske i irritation tænkt: ’Hvem har dog fundet på det?’ Ja, hvor kommer slipset fra?

Det hævdes at slipset er „opfundet“ i den belgiske by Steenkerke. I 1692 foretog de engelske styrker et overraskelsesangreb på de franske tropper som var stationeret dér. Den tyske avis Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung siger: „De [franske] officerer havde ikke tid til at klæde sig ordentligt på. Men hurtigt bandt de deres uniformstørklæde rundt om halsen med en løs knude og stak tørklædets snipper ind gennem jakkens knaphuller. Og værsgo: slipset i dets oprindelige form!“

Soldaternes nye mode var dog ikke uden sidestykke i historien. Århundreder tidligere, under den kinesiske kejser Cheng (Shih Huang Ti), bar krigerne ifølge eksperter i slipsets historie et tørklædelignende stykke stof om halsen, som tegn på deres rang.

De mest kendte er dog nok de tørklæder der blev båret af de kroater der kæmpede for kong Ludvig XIV af Frankrig. Under en sejrsparade i Paris blev franskmændene så betagede af kroaternes tørklæder at de kaldte dem cravates — fra ordet Cravate, en kroat, og de begyndte selv at gå med tørklæder. (På fransk hedder slips „cravate“ og på tysk „Krawatte“. Det danske ord kravat betyder også slips.) „Fra da af,“ skriver førnævnte avis, „kunne slipsemoden ikke bremses, men soldaterne i Steenkerke var de første der bandt knude på tørklædet.“

Under Den Franske Revolution (1789-99) kunne en mand vise sin politiske holdning gennem farven på den kravat (eller det tørklæde) han havde om halsen. I det 19. århundrede „opdagede“ det elegante europæiske samfund denne beklædningsgenstand. På det tidspunkt hørte kravatten ikke kun til i militære og politiske kredse, men i størstedelen af den mandlige befolknings garderobe. I dag er slipset i mange samfund i verden ikke blot anerkendt, men endda obligatorisk i nogle sammenhænge.

[Kildeangivelse på side 31]

Historic Costume in Pictures/Dover Publications, Inc., New York

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del