ARISTARKUS (ARISTARK)
(Aristarʹkus) [den bedste (ædleste) hersker].
En af Paulus’ nære medarbejdere, hans rejsefælle og medfange, en makedonier fra Thessalonika. (Apg 20:4; 27:2) Han omtales første gang i beretningen om Paulus’ tredje missionsrejse; da optøjerne i Efesus var på deres højeste, blev Aristarkus og Gajus med magt ført med ind i teatret. (Apg 19:29) Han var muligvis „den broder“ der hjalp Paulus med det bidrag til judæerne som var blevet indsamlet i Makedonien og Grækenland. — 2Kor 8:18-20.
Aristarkus ledsagede Paulus på rejsen til Rom, men hvordan det lykkedes ham at komme med, ved man ikke; måske som Paulus’ tjener. (Apg 27:2) I Rom var han til yderligere hjælp og opmuntring for Paulus, og en overgang hans medfange. Paulus sender hilsener fra Aristarkus i sine breve til kolossenserne (4:10) og Filemon (23, 24).