ARM

En legemsdel. Det hebraiske og det græske ord for „arm“ (zerōʹa‛; brachiʹōn) bruges ofte billedligt i Bibelen om evnen til at udøve magt eller kraft. (1Mo 49:24, fdn.; Job 22:8, fdn.; jf. Lu 1:51.) Jehovas „arm“ besidder en kraft uden lige og kan udføre underfulde skabelseshandlinger. (Jer 27:5; 32:17) Vi læser desuden at Jehova med sin „arm“ hersker (Es 40:10; Ez 20:33), frelser dem der er i nød (Sl 44:3; Es 52:10), udfrier sit folk (2Mo 6:6; Es 63:12; Apg 13:17), bærer det og sørger for det (5Mo 33:27; Es 40:11; Ho 11:3), dømmer (Es 51:5) og spreder sine fjender (Sl 89:10; Lu 1:51). At en arm brækkes eller brydes, betyder at vedkommendes magt gøres til intet. (Job 38:15; Sl 10:15; Jer 48:25) Gennem Jesus Kristus, der er iklædt kraft og myndighed og tjener som dommer og domsfuldbyrder, åbenbarer Jehova sin magt, repræsenteret ved hans „arm“. — Es 53:1; Joh 12:37, 38.

En arm af kød, det vil sige menneskelig magt, er ifølge Bibelen upålidelig og svigter dem der stoler på den. Jehova advarer sit folk mod at begå den skæbnesvangre fejl at stole på en menneskelig arm. (2Kr 32:8; Jer 17:5) Han vil bryde de ondes arm, der hviler undertrykkende på deres ofre. — Job 35:9; 38:15; Sl 10:15.

I kong Nebukadnezars drøm om billedstøtten repræsenterede brystet og armene af sølv Medo-Persien, der efterfulgte Babylon, hovedet af guld, som verdensrige. — Da 2:32, 39.