CÆSAREA FILIPPI

(Kæsareʹa Filipʹpi) [Filips Cæsarea].

En by som lå ved Jordanflodens udspring, hvor landsbyen Banyas ligger i dag. Den ligger 350 m over havet i et meget naturskønt område og er på de tre sider indesluttet af bjerge, hvoraf Hermonbjergets sneklædte tinde rejser sig majestætisk mod nordøst. Mod vest strækker sig en frodig, grøn slette, der vandes af en af Jordans hovedkilder som har sit udspring i en nærliggende hule.

Byen var skueplads for et slag mellem Ægyptens og Antiochos III’s (den Stores) styrker (ca. 200 f.v.t.), hvor de sidstnævnte sejrede. Byen hed da Paneas, et navn den havde fået til ære for den hedenske gud Pan, en frugtbarhedsgud som man tilbad dér. I år 20 f.v.t. skænkede kejser Augustus Paneas til Herodes den Store, som derefter byggede et hvidt marmortempel på stedet og viede det til Augustus. Herodes’ søn, tetrarken Filip, udvidede og forskønnede senere byen til ære for kejser Tiberius. Den fik da navnet Cæsarea, og for at skelne den fra havnebyen af samme navn blev den kaldt Cæsarea Filippi. Senere igen blev byen atter udvidet og udsmykket af Herodes Agrippa II, og navnet ændredes til Neronias, men dette navn gik hurtigt af brug efter kejser Neros død. Josefus fortæller at den romerske hærfører Titus efter Jerusalems ødelæggelse i år 70 arrangerede gladiatorkampe dér, idet han brugte jødiske fanger som ofre. (Den jødiske krig, 7. bog, 2. kap., 1. afsnit) Med tiden fik byen atter sit gamle navn Paneas, som på arabisk (der ikke har noget „p“) blev til Banyas.

Det var på vej til „landsbyerne ved Cæsarea Filippi“ at Jesus stillede sine disciple spørgsmålet: „Hvem siger folk at Menneskesønnen er?“ hvilket affødte den betydningsfulde samtale om klippen hvorpå den kristne menighed er bygget, samt om brugen af himlenes riges nøgler. — Mr 8:27; Mt 16:13-20.