BILLEDSKÆRING

Den kunst at udskære eller udhugge mønstre eller billeder i træ, sten, metal eller ler. På hebraisk bruges flere forskellige ord i forbindelse med denne virksomhed. Det hyppigst anvendte hebraiske ord, pæʹsæl, bruges om billeder udskåret i træ eller udhugget i sten, formet i ler eller støbt i metal.

Jehovas forbud til Israel mod at lave udskårne billeder i den hensigt at tilbede dem blev først fremsat i De Ti Bud (2Mo 20:4) og blev senere gentaget. „Forbandet er den mand som laver et udskåret eller et støbt billede.“ (5Mo 27:15; 4:16, 23; 5:8) Profeterne påpegede igen og igen hvor tåbeligt det var at fremstille og tilbede udskårne afguder, og de fordømte denne praksis. (Sl 97:7; Es 42:17; 44:9-20; 45:20; Jer 10:14, 15; Na 1:14; Hab 2:18) Når Guds pagtsfolk viste udskårne billeder ærefrygt i forbindelse med gudsdyrkelsen, fik Jehova ikke den udelte hengivenhed der tilkom ham. Det er derfor naturligt at israelitterne mistede Guds gunst når de vendte sig bort fra ham og dyrkede udskårne billeder som de selv havde lavet. — Dom 18:18, 30, 31; 2Kg 21:7-9; 2Kr 33:7, 22; Ez 8:10.

De udskårne billeder der blev lavet til teltboligen og til Salomons store tempel, skulle ikke tilbedes, men tjente et dekorativt formål og havde en symbolsk betydning. Det var Jehova selv der befalede at disse udskårne billeder skulle fremstilles, og han lod sin ånd hvile over Bezalel og Oholiab, de dygtige håndværkere der blev udvalgt til at føre tilsyn med opførelsen af teltboligen. (2Mo 35:30, 31, 34) Der blev udført skulptur- og graveringsarbejde i guld og ædelsten i forbindelse med lampestanderen, keruberne på arkens låg, indskriften på brystskjoldets ædelsten og guldpladen på ypperstepræstens turban. (2Mo 25:18, 19, 31-40; 28:2, 21, 36) I Salomons tempel var der udskårne relieffer i cedertræ med keruber, palmer, blomsterkranse og græskarformede ornamenter, alt sammen beklædt med guld. (1Kg 6:18-35; 2Kr 2:7) Det symbolske tempel som Ezekiel så i et syn, var ligeledes rigt udsmykket med billedskærerarbejde. — Ez 41:17-20.

I betragtning af at Gud havde forbudt israelitterne at tilbede udskårne billeder, er det ikke overraskende at de afgudsbilleder som arkæologer har fundet i Palæstina, er af hedensk oprindelse eller bærer præg af hedensk indflydelse. Israelitterne undlod ikke blot at fremstille mindesmærker over deres store ledere, men også at udhugge relieffer til minde om deres militære sejre. Relieffer, statuer og andre skulpturer fra Ægypten, Assyrien, Babylonien og Persien kaster imidlertid lys over disse folkeslags gudsdyrkelse, krigsførelse og dagligliv. Arkæologiske fund viser at man fremstillede troner, løver, søjler, smykker, signetringe og segl, sarkofager, stentavler, møbler, vægudsmykninger og redskaber af sten, ler, træ, glas, elfenben, ædelsten, ben, gips, muslingeskaller, metaller og alabast.