EFRON

(Eʹfron).

1. [af en rod der betyder „[hjorte]kid“]. En hetit, søn af Zohar, der ejede en mark i Makpela foran Mamre, det vil sige Hebron. Abraham købte denne mark af Efron sammen med den hule der var på den, som gravsted til sin hustru Sara. (1Mo 23:3-20) Han betalte 400 sekel sølv (ca. 5300 kr.) for dette familiegravsted, og dog blev det flere generationer senere stadig kaldt „Efrons mark“. — 1Mo 25:9; 49:29, 30; 50:13.

2. [støvets sted]. En bjergryg mellem Neftoa og Kirjat-Jearim. (Jos 15:9) Den lå på Judas stammes grænse mod nord.

3. Den masoretiske tekst, den græske Septuaginta og enkelte andre oversættelser har „Efron“ i 2 Krønikebog 13:19, men den masoretiske tekst har „Efrajin“ i en marginalnote. — Se EFRAJIN.