ETAM
(Eʹtam).
1. [hebr.: ’Ethamʹ]. Det andet af de steder hvor Israel ifølge Moses’ beretning slog lejr ved udgangen af Ægypten. (2Mo 13:20; 4Mo 33:3-7) Det var i Etam, „ved randen af ørkenen“, at israelitterne ændrede retning og „vendte om“ mod Pi-Hakirot, hvor de gik over Det Røde Hav. (4Mo 33:7, 8) Dette tyder på at Etam var det sted hvorfra israelitterne ville have forladt Ægypten hvis de ikke af Gud var blevet ledet til at ændre retning.
Denne ændrede kurs fik Farao til at tro at israelitterne ’flakkede forvirrede om i ørkenen’, og tilskyndede ham til at sætte efter dem, hvilket resulterede i at Gud eksekverede sin dom over ægypterne ved Det Røde Hav. — 2Mo 14:1-4.
Nogle forskere søger at placere Etam ved den østlige ende af Wadi Tumilat, nord for Bittersøerne. Denne opfattelse beror imidlertid på at de forbinder det hebraiske ord for Etam (’Ethamʹ) med det oldægyptiske ord for fæstning (htm). Hvis der findes en sådan forbindelse, må man imidlertid tage i betragtning at dette ægyptiske navn bruges om flere forskellige steder. Eftersom Etam ikke lå på den vej der førte mod nord ud af Ægypten — nemlig „vejen til filistrenes land“ (2Mo 13:17) — kan man kun sige at det må have ligget et sted nord for Det Røde Hav og øjensynlig ved randen af det ørkenområde der udgør den nordvestlige halvdel af Sinajhalvøen.
En sammenligning af 4 Mosebog 33:8 med 2 Mosebog 15:22 kan tyde på at Etams Ørken er den samme som „Sjurs Ørken“. Hvis navnene ikke dækker nøjagtig samme område, kan det også tænkes at Etams Ørken enten indbefattede Sjurs Ørken eller selv var en del af Sjurs Ørken, afhængigt af hvilket område der var størst. — Se SJUR.
[2-4: hebr.: ‛Ētamʹ, der betyder „sted for rovfugle“, afledt af ordet for „rovfugl“, ‛aʹjit].
2. En simeonitisk bebyggelse inden for Judas grænser. (1Kr 4:24, 32) Dens beliggenhed kendes ikke med bestemthed, men nogle forbinder den med Tell ‛Eitum (Tel ‛Aitun), der ligger centralt i Judas område, omkring 44 km vest for En-Gedi og samme afstand sydvest for Jerusalem.
3. Klippebjerget Etam, hvor Samson boede efter at have brændt filistrenes marker af. Tre tusind mand fra Juda førte Samson, der frivilligt havde ladet sig binde, fra dette klippebjerg og tilbage til filistrene. (Dom 15:8-13) Det er ikke muligt med sikkerhed at identificere klippebjerget Etam, men en forbindelse med byen af samme navn (nr. 4) kan ikke udelukkes. Blot 4 km østsydøst for det sted hvor Samsons hjemby, Zora (Dom 13:2), menes at have ligget, findes imidlertid et øde beliggende klippebjerg, ‛Araq Isma‛in, med en højtliggende hule hvorfra der er vidt udsyn over Sjefela nedenfor. I overensstemmelse med navnets betydning kan dette muligvis være klippebjerget Etam.
4. En by i Juda der sandsynligvis lå der hvor Khirbet el-Khokh nu ligger, på et højdedrag ca. 2,5 km sydvest for Betlehem. Det ser ud til at Etam og Betlehem blev grundlagt af nære slægtninge. (1Kr 4:3, 4; se ATROT-BET-JOAB.) Ifølge Josefus kørte kong Salomon ofte en morgentur i stridsvogn de 13 km fra Jerusalem til Etan (Etam), hvor der var haver og vandløb. (Jewish Antiquities, VIII, 186, [vii, 3]) Etam blev genopbygget og befæstet af Salomons efterfølger, Rehabeam. (2Kr 11:5, 6) Ifølge Talmud var Jerusalem ved en akvædukt forbundet med en kilde vest for Etam. — Den Babyloniske Talmud, Joma 31a; Den Palæstinensiske (Jerusalemske) Talmud, Joma 41a.