SVIG, BEDRAG

At besvige eller bedrage betyder at man ved list eller fordrejelse af sandheden med forsæt fører en anden bag lyset; også at man ved falskhed lokker en anden til at skille sig af med noget værdifuldt der tilhører ham, eller til at give afkald på en juridisk ret. Grundbetydningen af det hebraiske ord der oversættes med ’besvige’ (‛asjaqʹ; 3Mo 6:2), er at misbruge sin styrke, magt eller myndighed. Det gengives derfor også med ’udbytte’ og ’undertrykke’. (1Sa 12:3, 4; Præ 4:1; Es 52:4) Det græske udsagnsord apostereʹō betyder „unddrage“, „bedrage“ eller „berøve“. (1Kor 7:5; Mr 10:19; 1Ti 6:5, Se) Det græske ord for „svig“ er doʹlos. — Mr 7:22; Apg 13:10.

Svig omtales ofte i Bibelen i forbindelse med forretningsforhold. Guds lov forbød uærlige forretningsmetoder. Israelitterne skulle være ærlige over for hinanden. Daglejeren nød særlig beskyttelse under Loven. (3Mo 19:13; 5Mo 24:14; jf. Jak 5:4.) Jesus Kristus indbefattede forbudet mod at bedrage sin næste da han nævnte Guds bud. (Mr 10:19) Under Loven skulle en mand der bedrog sin landsmand, men senere angrede og bekendte det, give det fulde beløb plus en femtedel tilbage til den forurettede part, og desuden skulle han bringe et skyldoffer til Jehova. — 3Mo 6:1-7.

Falsk religion omtales også som svig i Bibelen. Troldmanden Elymas, der med svig og nedrighed havde ’fordrejet Jehovas lige veje’, blev blind som følge af Paulus’ skarpe fordømmelse. (Apg 13:8-11) Paulus irettesatte også nogle kristne i Korinth som sagsøgte hinanden, idet han sagde at de gjorde deres brødre uret og bedrog dem ved at indbringe sagerne for uretfærdige mennesker og ikke for de hellige i menigheden. De skulle hellere selv lade sig bedrage end indbringe sådanne sager for verdens mennesker. — 1Kor 6:1-8.

Bibelen advarer ofte mod svig og udbytning og fordømmer det, og det påpeges at Gud vil dømme udbyttere og udfri sit folk fra sådanne. — Sl 62:10; 72:4; 103:6; Ord 14:31; 22:16; 28:16; Mik 2:1, 2; Mal 3:5.