BRÆNDSEL

For „brændsel“ bruges i De Hebraiske Skrifter ordet for „føde“, nemlig føde for ilden. (Es 9:5, 19; Ez 15:4) Blandt de former for brændsel der nævnes i Bibelen, er trækul (Es 47:14; Joh 18:18), træstykker (Jer 7:18), siv (Job 41:20), tornekviste (Præ 7:6), brænde (Jos 9:27; Es 44:14-16) og vintræ (Ez 15:6). Hertil kom olivenolie, der var den olie man almindeligvis brugte som lampeolie. (2Mo 27:20; Mt 25:3, 4) Israelitternes vigtigste form for brændsel var sandsynligvis træ, enten i naturlig tilstand eller i form af trækul. Til opvarmning af rum brugte man som regel trækul der blev brændt i et kulbækken. (Jer 36:22) Trækul kunne også brændes uden bækken, hvilket uden tvivl var tilfældet da Jesus Kristus efter sin opstandelse tilberedte morgenmad til disciplene over en trækulsild. — Joh 21:9, 10; se TRÆKUL.

Da Ezekiel skulle anskueliggøre hvilke trængsler belejringen af Jerusalem ville medføre, fik han besked på at bruge menneskeekskrementer til brændsel. Han gjorde imidlertid indsigelse mod dette, og Jehova gav ham lov til at bruge kvæggødning i stedet. (Ez 4:8, 12-15) Den dag i dag bruges tørret kvæggødning som brændsel i Mellemøsten på grund af mangelen på træ, men det betyder ikke nødvendigvis at dette var almindeligt blandt israelitterne, eftersom oldtidens Palæstina var mere skovrigt end området er nu.