SLADDER, BAGVASKELSE

Sladder er tom og intetsigende snak om andre; grundløse rygter. Bagvaskelse er mundtlig eller skriftlig ærekrænkelse, som regel i en ond hensigt.

Sladder er ikke altid ondsindet eller ubetinget skadelig. Det kan også være rosende omtale af nogen eller blot være ligegyldig, harmløs snak om andre, udsprunget af ren og skær medmenneskelig interesse. Men da sladder er tom snak, kan den let gøre skade eller skabe problemer. Bibelen fraråder tom snak idet den påpeger at tungen er vanskelig at tæmme, og at den „er gjort til en verden af uretfærdighed blandt vore lemmer, for den pletter hele legemet og sætter det livets hjul der blev til ved vor fødsel, i flammer“. Tungens magt til at ødelægge understreges yderligere af de efterfølgende ord: „Og [den] er selv sat i flammer af Gehenna.“ (Jak 3:6) Farerne ved løs, tom snak understreges mange gange. En sådan tale forbindes med tåbelighed og dårskab (Ord 15:2); den er en snare og kan betyde undergang for den der taler. (Ord 13:3; 18:7) „Med mange ord undgås ikke overtrædelse,“ siger ordsproget, som videre råder til at man handler med indsigt ved at tøjle sine læber. (Ord 10:19) Ordsproget: „Den der vogter sin mund og sin tunge, vogter sin sjæl mod kvaler,“ er en advarsel mod tankeløs eller tom snak. — Ord 21:23.

„Af hjertets overflod taler munden,“ sagde Jesus Kristus. (Mt 12:34) Det man ynder at tale om, afslører altså hvad hjertet er optaget af. Bibelen tilskynder os til at vogte hjertet og til at tænke på og tale om det der er sandt, retfærdigt, rent, dydigt og rosværdigt, det der er af alvorlig betydning, er værd at holde af, og som der tales godt om. (Ord 4:23; Flp 4:8) Jesus sagde: „Det er det der kommer ud af munden der gør et menneske urent,“ hvorefter han nævnte „onde overvejelser“ og „falske vidnesbyrd“ blandt de ting der kommer ud af munden, men som i virkeligheden udspringer fra hjertet. — Mt 15:11, 19.

Sladder kan føre til bagvaskelse og kan dermed udvikle sig til en katastrofe for bagvaskeren selv. Visdommen i Prædikeren 10:12-14 er indlysende: „Ord af vismands mund betyder yndest, men tåbens læber opsluger ham selv. De første ord af hans mund er tåbelighed, og de sidste af hans mund er farlig galskab. Og tåben bruger mange ord.“

Sladder er snak om andres gøren og laden. Det der bringes til torvs, kan være grundløse rygter, endda usandheder, og selv om rygtesprederen ikke véd at rygterne er usande, udbreder han dem dog, hvorved han gør sig skyldig i at sprede løgn. Det kan være andres fejl og ufuldkommenheder han taler om, men selv om det han siger, er sandt, er det alligevel forkert at sige det og vidner om mangel på kærlighed. „Den der dækker over overtrædelse søger kærlighed, men den der bliver ved med at tale om en sag skiller nære venner.“ — Ord 17:9.

Apostelen Paulus gav indtrængende vejledning til tilsynsmanden Timoteus angående unge enker som ikke havde nogen husstand at sørge for, og som ikke var travlt optaget af at hjælpe andre. Han sagde: „Samtidig lærer de også at være ledige, idet de løber omkring i hjemmene; ja, ikke blot ledige, men også at løbe med snak og at blande sig i andres sager, idet de taler om ting de ikke burde.“ (1Ti 5:13) Det er en opførsel der betegnes som ’uordentlig’. Den samme apostel omtalte nogle i menigheden i Thessalonika som ’vandrede uordentligt iblandt dem, idet de slet ikke arbejdede, men blandede sig i hvad der ikke vedkom dem’. (2Ts 3:11) Apostelen Peter nævner „en der har travlt med andres sager“ sammen med mordere, tyve og forbrydere. — 1Pe 4:15.

Hvis der på den anden side er forhold i en menighed der virker nedbrydende, er det ikke forkert — og det er heller ikke sladder eller bagvaskelse — at underrette tilsynsmændene, som har myndighed til og ansvar for at bringe sagen i orden. Det fremgår af den bibelske beretning om den kristne menighed i oldtidens Korinth. Her havde stridigheder og det at man viste mennesker en upassende ære, resulteret i sekteriske holdninger der ødelagde menighedens enhed. Nogle medlemmer af Kloes hus som var opmærksomme på dette og bekymrede sig om menighedens åndelige velfærd, fortalte apostelen Paulus om sagen. Han skrev straks et brev fra Efesus hvori han gav menigheden den nødvendige vejledning. — 1Kor 1:11.

Hvad er forskellen mellem sladder og bagvaskelse?

Mens sladder i mange tilfælde er mere eller mindre harmløs (skønt den kan udvikle sig til bagvaskelse), er bagvaskelse altid skadelig og forårsager altid smerte og strid. Hvad enten motivet er ondt eller ej, skader bagvaskeren sit forhold til Gud, for ’det at så splid mellem brødre’ hører til de ting Jehova hader. (Ord 6:16-19) Det græske ord for „bagvasker“ eller „anklager“ er diaʹbolos. Ordet bruges også i Bibelen som et af navnene på Guds store bagvasker, „Djævelen“. (Joh 8:44; Åb 12:9, 10; 1Mo 3:2-5) Det viser hvem der står bag ærekrænkende bagvaskelse.

Bagvaskelse kan være en snublesten, især for den det går ud over. I Guds lov til Israel siges der: „Du må ikke gå omkring som en bagvasker blandt dit folk. Du må ikke stå op imod din næstes blod.“ (3Mo 19:16) At bagvaskelse er en alvorlig sag, understreges her ved at det påpeges at en falsk anklage i nogle tilfælde kan føre til en henrettelse. Falske vidner har mange gange været medvirkende til at forårsage et uskyldigt menneskes død. — 1Kg 21:8-13; Mt 26:59, 60.

En bagvasker nyder at fortælle noget som er sagt i fortrolighed, videre til andre som ikke har ret til at kende til det. (Ord 11:13) Han kan lide at afsløre ting der skaber sensation. Den der lytter til bagvaskelse, er også skyldig og skader sig selv. (Ord 20:19; 26:22) En mand kan blive vendt bort fra sine venner fordi en bagvasker har fremsat ærekrænkende bemærkninger om dem, og følgen kan blive fjendskab og strid. — Ord 16:28.

Bibelen forudsiger at tilstedeværelsen af bagvaskere ville være et af kendetegnene på „de sidste dage“. (2Ti 3:1-3) Hvis der blandt Guds folk er mænd eller kvinder der bagvasker andre, skal de retledes og tugtes af de ansvarlige i menigheden. (1Ti 3:11; Tit 2:1-5; 3Jo 9, 10) Eftersom bagvaskelse sår splid (Ord 16:28) og således bliver årsag til visse af „kødets gerninger“ (for eksempel had, stridigheder og splittelse), vil bagvaskeren og andre som han fører i overtrædelse, være afskåret fra at arve Guds rige. (Ga 5:19-21) Selv om bagvaskeren er snedig og bedragerisk, vil hans slethed blive afsløret i menigheden. (Ord 26:20-26) Jesus afslørede bagvaskeren Judas (Joh 6:70) over for sine apostle og sendte ham derefter væk. Det der siden skete, førte til Judas’ undergang. — Mt 26:20-25; Joh 13:21-27; 17:12.

Spot er en form for bagvaskelse. Spottere fortjener at blive afskåret fra den kristne menighed, for de er ifølge Bibelen ikke værdige til livet under Guds rige. (1Kor 5:11; 6:9, 10) Bagvaskelse og spot er ofte forbundet med oprør mod Gud eller mod dem han har udnævnt og indsat til at lede sit folks menighed. Et eksempel er Kora og hans medsammensvorne, der gjorde oprør mod Guds ordning ved at bagtale Moses og Aron. (4Mo 16:1-3, 12-14) Judas omtaler disse oprørere og hvordan det gik dem, idet han advarer de kristne mod at spotte, knurre, klage og tale „overmodige ord“. — Jud 10, 11, 14-16.