LIBANONSKOVHUSET
En del af hele det kompleks af regeringsbygninger som kong Salomon opførte under sit 13 år lange byggeprogram efter at templet i Jerusalem var bygget færdigt (1027-1014 f.v.t.). Huset blev åbenbart brugt til opmagasinering og udstilling af værdifulde våben og andet udstyr. Det lå syd for templet og fik sit navn enten fordi det var opført af cedertræ fra Libanon, eller fordi dets mange store cedertræssøjler mindede en om Libanons skove.
Libanonskovhuset var 100 alen (44 m) langt, 50 alen (22 m) bredt og 30 alen (13 m) højt. Murene var øjensynlig af sten. (1Kg 7:9) På disse mure hvilede et lag cedertræsbjælker hvis ender var fældet ind i murene. Desuden understøttedes de af fire rækker søjler („fire“ i den hebraiske tekst, „tre“ i den græske Septuaginta). Oven over søjlerne var der øjensynlig cedertræsbeklædte kamre. Nogle forsøg på at rekonstruere huset viser tre „planer“ med kamre oven på søjlerne, og kamrene vender ud til en åben gård i midten af bygningen. I kamrene sad „lysåbning over for lysåbning i tre planer“. Dette betød øjensynlig at åbninger eller store vinduer der vendte ud til gården, lå over for tilsvarende vinduer i kamrene på den modsatte side af gården. Det kan dog også betyde at der i hvert kammer var et vindue der vendte ud til gården, og et der vendte ud til den modsatte side. Indgangene (sandsynligvis dørene ind til kamrene og måske imellem dem) „var firkantede med hensyn til rammen“. Det vil sige at de ikke var buede eller hvælvede. Vinduerne havde samme form. — 1Kg 7:2-5.
Som nævnt i det foregående er der en vanskelighed forbundet med antallet af søjlerækker. I den hebraiske tekst siges der at der var fire rækker, og senere tales der om 45 søjler, hvorefter det tilføjes: „Der var femten i hver række.“ (1Kg 7:2, 3) Nogle mener at det her er kamrene, som lå i tre planer, der er tale om, med 15 kamre i hver række, og at der måske har været et større antal søjler i de fire rækker. Andre foretrækker den læsemåde der findes i Septuaginta med „tre“ rækker søjler. I flere oversættelser er teksten ændret sådan at de „45“ sigter til bjælkerne og ikke til de opretstående søjler. — Se NE, NAB, AT, AS.
Da Salomon havde fuldført Libanonskovhuset, lavede han 200 store skjolde af legeret guld, hvert skjold overtrukket med 600 sekel guld (værdi: ca. 460.000 kr.), og 300 små skjolde af legeret guld, hvert overtrukket med tre miner guld (værdi: ca. 115.000 kr.). Guldet på disse skjolde, som Salomon anbragte i Libanonskovhuset, havde således en værdi af over 126 millioner kroner. Desuden var der et ukendt antal guldkar i huset. (1Kg 10:16, 17, 21; 2Kr 9:15, 16, 20) Guldskjoldene blev taget som bytte af kong Sjisjak af Ægypten i Salomons søn Rehabeams regeringstid. Rehabeam erstattede dem med kobberskjolde, som han betroede i øversterne for løbernes varetægt; det var dem der stod vagt ved indgangen til kongens hus. — 1Kg 14:25-28; 2Kr 12:9-11.
Libanonskovhuset kaldes i Esajas 22:8 for „skovhusets våbenarsenal“.