JORDAN

(Jorʹdan).

Den største flod i det forjættede land. Den danner i hovedparten af landet en naturlig grænse mellem landets østlige og vestlige del. (Jos 22:25) I gammel tid begyndte den egentlige Jordanflod hvor den forlod Hulebækkenet, et sumpområde med en sø der nu er tørlagt. Området nord for Hulebækkenet gennemskæres af talrige vandløb, som er Jordans kilder. De tre hovedstrømme der danner Jordanfloden, er fra øst til vest: Nahr Banyas (Nahal Hermon), Nahr el-Leddan (Nahal Dan) og Nahr Hasbani (Nahal Senir). Floderne Yarmuk og Jabbok er de vigtigste bifloder fra øst. I dag er Jordanfloden meget mudret.

Fra Hulebækkenet løber Jordanfloden fredeligt af sted på en strækning af omkring 3 km, men derefter forvandles den til en rivende strøm der styrter ned gennem flere basaltslugter på sin vej mod Galilæas Sø. Fra den sydlige ende af Galilæas Sø snor og bugter den sig mod Det Døde Hav. Dens længde her er ca. 320 km, mens afstanden i fugleflugtslinje kun er ca. 105 km. — BILLEDE, bd. 1, s. 334.

Over en strækning på 16 km mellem Hulebækkenet og Galilæas Sø har Jordanfloden et fald på ca. 270 m. På dens videre løb fra Galilæas Sø til Det Døde Hav danner den 27 brusende vandfald og falder yderligere omkring 180 m.

Syd for Galilæas Sø løber floden gennem en dal der er fra 6 til 13 km bred; ved Jeriko udvider den sig til en bredde af 22 km. Gennem dalens lavereliggende del (ez-Zor), der har en bredde fra 500 m til 3 km, snor og bugter Jordan sig gennem et tæt krat af torn og tidsel, slyngplanter og buskads af nerier, tamarisk, poppel og pil. Dette var i bibelsk tid „det stolte krat langs Jordan“ (Jer 49:19; 50:44; Zak 11:3), hvor der fandtes løver; endnu findes der ulve og sjakaler. I denne jungle er somrene overordentlig varme og fugtige med temperaturer der når op over 38° C. Om foråret, når sneen smelter på Hermon, oversvømmer Jordanfloden dette krat.

Den højereliggende del af dalen (el Ghor) hæver sig 46 m over det junglelignende krat og er adskilt fra det ved nøgne, dybt gennemskårne, grålige mergelskrænter. På en strækning af ca. 40 km syd for Galilæas Sø er el Ghor ager- og græsland, men bortset herfra er Jordandalen uopdyrket. På Abrahams og Lots tid, før Sodoma og Gomorra blev ødelagt, var den åbenbart langt mere frugtbar, især i området omkring Det Døde Hav. — 1Mo 13:10, 11.

Jordanflodens lave vand og dens talrige hvirvler og vandfald gør den ufarbar med båd. Men efter sigende skal der være mindst 60 steder hvor det er muligt at vade over floden når den ikke går over sine bredder. I bibelsk tid havde det betydning at beherske flodens vadesteder i krigstid da disse gav den bedste mulighed for at komme over floden. — Dom 3:28; 12:5, 6.

Som regel har den del af Jordanfloden der ligger neden for Galilæas Sø, en gennemsnitsdybde af 1-3 m og en bredde af omkring 27-30 m. Men om foråret når floden går over sine bredder, er den meget dybere og bredere. (Jos 3:15) Under disse omstændigheder ville det have været risikabelt for det israelitiske folk, mænd, kvinder og børn, at gå over Jordan, især i nærheden af Jeriko. Strømmen her er så stærk at badende i nyere tid er blevet revet med af den. Imidlertid sørgede Jehova ved et mirakel for at opdæmme vandet, hvorved det blev muligt for israelitterne at gå over på tør grund. (Jos 3:14-17) Flere hundrede år senere skete det samme én gang for profeten Elias da han gik over sammen med Elisa, og én gang for Elisa alene. — 2Kg 2:7, 8, 13, 14.

Jordanflodens vand havde også betydning for Na’amans mirakuløse helbredelse. Efter at Na’aman, der anså Damaskus’ floder for bedre end alle Israels vande, var blevet rådet af sin tjener til at følge profetens anvisning, dykkede han sig syv gange i Jordan, og efter den syvende gang var han helbredt for sin spedalskhed. — 2Kg 5:10-14.

I det 1. århundrede døbte Johannes Døber mange angrende jøder i Jordanfloden. Han fik også den forret at døbe Guds fuldkomne søn, Jesus, her. — Mt 3:1, 5, 6, 13-17; se også JORDANEGNEN.