KIMA
(Kiʹma).
Dette udtryk anvendes i Job 9:9; 38:31 og Amos 5:8 om et stjernebillede. Det antages i almindelighed at navnet sigter til Plejaderne (også kaldet Syvstjernen), en stjernehob der indeholder syv større og adskillige mindre stjerner som er hyllet i gasskyer og befinder sig ca. 300 lysår fra solen. I Job 38:31 spørger Jehova Job om han kan „binde stjernebilledet Kimas bånd“. Nogle opfatter dette som en hentydning til Plejadernes kompakthed, da det er denne stjernehob der tydeligst ses med det blotte øje. Det kan være vanskeligt at sige om det netop er dette stjernebillede der sigtes til, men meningen med spørgsmålet er klart nok den at et menneske ikke er i stand til at binde et antal stjerner sammen sådan at de udgør en fast konstellation. Jehova foreholdt altså Job menneskets lidenhed i sammenligning med Skaberens storhed.