KISJONS REGNFLODSDAL

(Kiʹsjon).

Et vandløb der identificeres med Nahr el-Muqatta‛ (Nahal Qishon). Kisjon bugter sig mod nordvest fra højdedragene ved Ta’anak over Jizre’elsletten, eller Esdrelonsletten (‛Emeq Yizre‛el), løber gennem en snæver slugt mellem Karmels Bjerg og en udløber af de galilæiske bjerge, ud på Akkosletten, for til sidst at munde ud i Middelhavet. Fra Kisjons udspring til dens udløb i Akkobugten er der ca. 37 km i luftlinje. Den første del af Kisjons løb har om foråret en bredde på ca. 6 m; i den vestlige ende af Jizre’elsletten er den ca. 9 m bred, og bredest bliver den på Akkosletten, hvor den kommer op på ca. 20 m. Med undtagelse af de sidste ca. 10 km tørrer Kisjon som regel ud om sommeren. Men i regntiden svulmer den op, går over sine bredder og river alt med sig. Sletten bliver da våd og sumpet.

På Baraks og Deboras tid spillede Kisjons Regnflodsdal en rolle i forbindelse med udfrielsen af israelitterne fra den kana’anæiske undertrykkelse. Barak og hans mænd tog opstilling på Tabors Bjerg, hvorefter hærføreren Sisera samlede sine veludrustede styrker og 900 stridsvogne i Kisjons Regnflodsdal. (Dom 4:6, 7, 12, 13) Israelitterne lod til at være militært underlegne, men da befalingen lød, gik Barak og hans 10.000 mand ned fra Tabors Bjerg for at møde fjenden, og Jehova Gud greb ind. „Fra himmelen kæmpede stjernerne; fra deres baner kæmpede de mod Sisera.“ — Dom 4:14, 15; 5:20.

Ifølge den jødiske overlevering som er gengivet af Josefus, „kom der et vældigt uvejr med et voldsomt regnskyl og haglvejr; og vinden blæste regnen i ansigtet på kana’anæerne og hyllede deres øjne i mørke så deres pile og slynger ikke var dem til nogen nytte“. (Jewish Antiquities, V, 205 [v, 4]) Et sådant regnvejr ville forvandle jordbunden til mudder så vognene kørte fast og hestene sank i, og fjenden ville flygte i rædsel for Baraks mænd. Men uanset hvordan det er foregået, „skabte Jehova forvirring“ blandt kana’anæerne så ’hele Siseras lejr faldt for sværdets æg og ikke én blev tilbage’. (Dom 4:15, 16; se også Sl 83:9, 10.) Den forræderiske regnflod skyllede åbenbart fjendernes lig bort. (Dom 5:21) Sisera selv undslap til fods og led en lidet ærefuld død for en kvindes hånd, idet han blev dræbt af kenitten Hebers hustru Jael. — Dom 4:17-21.

Senere, på kong Akab af Israels tid, dræbte profeten Elias 450 ba’alsprofeter ved Kisjons Regnflod. — 1Kg 18:22, 40.

Man mener at „Megiddos vande“ (Dom 5:19) og „regnflodsdalen der ligger foran Jokneam“ (Jos 19:11) er Kisjon.