MANOA

(Manoʹa).

En mand af Dans stamme i byen Zora i Sjefela (Jos 15:33), fader til dommeren Samson. Manoa var en hengiven tilbeder af Jehova.

En dag viste en engel sig for Manoas hustru, der var ufrugtbar, og meddelte hende at hun ville føde en søn der skulle være en Guds nasiræer. Da Manoa fik dette at vide, bønfaldt han Jehova om at sende sendebudet igen så de kunne lære hvordan de skulle opdrage barnet. Jehova hørte bønnen og sendte engelen for anden gang. Da Manoa ønskede at tillave et måltid til sendebudet, fik han at vide at han i stedet skulle bringe Jehova et brændoffer, hvilket han gjorde. Først da sendebudet steg op i flammen på alteret, indså Manoa at det var Jehovas engel. Manoa frygtede nu at han og hans hustru skulle dø efter det de havde oplevet. Men hun beroligede ham med ordene: „Hvis Jehova blot havde haft lyst til at lade os dø, ville han ikke have taget imod et brændoffer og et kornoffer af vor hånd, og han ville ikke have vist os alt dette, og han ville ikke som nu have ladet os høre noget som dette.“ — Dom 13:2-23.

Nogle år senere var Manoa og hans hustru imod at Samson ville giftes med en filisterkvinde i Timna, da de ’ikke vidste at det kom fra Jehova’. (Dom 14:1-4; jf. 5Mo 7:3, 4.) De tog dog med ham til Timna, men fulgte ham ikke helt hen til filisterkvindens hus. Derfor så de ikke at Samson dræbte en ung løve med sine bare hænder. Nogen tid senere tog Samson igen med sine forældre til Timna, denne gang for at hjemføre filisterkvinden. Undervejs tog han en afstikker for at se nærmere på løvens kadaver og fandt en bisværm og honning i det. Da han kom tilbage til sine forældre, tilbød han dem noget af honningen som han havde skrabet ud af løvens døde krop, og de spiste den. Derefter gik familien åbenbart videre, og begge forældre var uden tvivl med til den fest Samson holdt i Timna. — Dom 14:5-10.

Manoa døde før sin søn, for der siges at Samson blev begravet i Manoas gravsted mellem Zora og Esjtaol. — Dom 16:31.