MESJAK

(Meʹsjak).

Det babyloniske navn som Nebukadnezars overhofmester gav Daniels ven Misjael. Betydningen af dette nye navn er uklar, men indeholdt muligvis en hentydning til den sumeriske gud Aku.

Bevarer sin uangribelighed som ung. Mesjak (Misjael) blev i 617 f.v.t. ført fra Jerusalem til Babylon som fange sammen med Jojakin og andre. Misjael, Azarja, Hananja og Daniel fik en treårig oplæring ved det babyloniske hof, hvorefter de viste sig at være langt bedre end selv kongens rådgivere. (2Kg 24:1, 6, 8, 12-16; Da 1:1-7, 17-20) Under denne oplæring stod de fast i deres hengivenhed for Gud og nægtede endog at besmitte sig med kongens lækkerier. — Da 1:8-16.

Der kan nævnes tre sandsynlige årsager til at de fandt kongens mad og drikke ’besmittende’: (1) Babylonierne spiste dyr der ifølge Moseloven var urene; (2) babylonierne sørgede ikke for at blodet løb af dyrene på rette måde, og nogle af dem var måske kvalt; (3) hedningerne bragte ofte dyrene som ofre til deres guder og betragtede det som et led i gudsdyrkelsen at spise kødet bagefter. — Da 1:8; jf. 1Kor 10:18-20, 28.

Da Daniel senere var blevet forfremmet til en høj stilling i regeringen ved kongens hof, satte Nebukadnezar på Daniels anmodning Mesjak, Sjadrak og Abed-Nego over forvaltningen af provinsen Babylon. — Da 2:48, 49.

Nægter at bøje sig for billedstøtten. Mesjak og hans to venner vakte igen kongens opmærksomhed da de for øjnene af alle de andre embedsmænd nægtede at bøje sig for den store billedstøtte Nebukadnezar havde ladet opstille. I fuld tillid til Jehova sagde de til Nebukadnezar at de ikke ville tjene hans guder. Det gjorde ingen forskel om deres Gud valgte at udfri dem fra ildovnen eller ej; de ville hellere bevare deres uangribelige forhold til ham end gå på kompromis for at blive udfriet. (I He 11:34, 35 omtales nogle der „slukkede ilds magt“, og som „ikke tog imod udfrielse ved en løsesum, for at de kunne opnå en bedre opstandelse“.) På grund af deres tro bevarede Jehova dem i live ved hjælp af en engel. Ja, da de kom ud af ildovnen var der end ikke brandlugt ved dem. Nebukadnezar, der i raseri havde givet ordre til at ovnen blev gjort syv gange hedere end normalt før de tre mænd blev kastet i den, erkendte nu at det var deres Gud der havde udfriet dem. Desuden befalede han at enhver der sagde noget som var forkert om Mesjaks Gud, skulle sønderlemmes og hans hus gøres til et offentligt nødtørftssted. — Da 3:1-30.