PELEG

(Peʹleg) [splittelse, deling].

En søn af Eber og fader til Re’u i slægtslinjen fra Sem til Abraham og derfor en af Jesu tidlige forfædre. Peleg levede i 239 år (2269-2030 f.v.t.) og grundlagde en af de 70 slægter efter Vandfloden. — 1Mo 11:16-19; 1Kr 1:24-27; Lu 3:35.

Peleg fik dette navn fordi ’jordens befolkning blev splittet i hans dage’. (1Mo 10:25; 1Kr 1:19) Der siges ikke at denne bemærkelsesværdige splittelse fandt sted da Peleg blev født et hundrede år efter Vandfloden, men blot at den indtraf „i hans dage“. Hvis navnet blev givet ham ved fødselen, hentydede det muligvis profetisk til den spredning af jordens befolkning der fandt sted som følge af sprogforvirringen ved Babelstårnet. — 1Mo 11:1-9; jf. navnet Noa (der sandsynligvis betyder „hvile“, „trøst“), som også viste sig at være profetisk (1Mo 5:29).