SJEBUEL

(Sjeʹbuel) [han vendte om til Gud; Guds fange].

De to mænd ved navn Sjebuel kaldes også begge Sjubael.

1. En levit; søn eller efterkommer af Moses’ søn Gersjom. (1Kr 23:15, 16) Da David reorganiserede levitternes tjeneste, blev også Sjebuels (Sjubaels) fædrenehus nævnt. (1Kr 24:20, 30b, 31) Som en del af deres pligter skulle disse levitter føre tilsyn med skatkamrene. — 1Kr 26:24.

2. En af Hemans sønner; en dygtig musiker der ved lodkastning blev udvalgt til at anføre det 13. skifte af musikere ved helligdommen. — 1Kr 25:4, 6, 9, 20.