SEM

[navn; ry].

En af Noas tre sønner, som efter den globale vandflod blev stamfædre til hele jordens befolkning. — 1Mo 6:10; 9:18, 19.

Skønt de tre sønner konsekvent omtales som „Sem, Kam og Jafet“, hersker der nogen usikkerhed med hensyn til deres indbyrdes alder. At Sem nævnes først, betyder ikke nødvendigvis at han var den førstefødte, for Sems egen førstefødte søn (Arpaksjad) er opført som den tredje i slægtsregistrene. (1Mo 10:22; 1Kr 1:17) Den hebraiske tekst i 1 Mosebog 10:21 kan gengives på mere end én måde. Nogle nutidige oversættelser omtaler her Sem som „broder til Jafet, den ældste“ (KJ, Li, NV), mens andre omtaler ham som „Jafets ældste („ældre“, DA92) broder“. (DA31, RS, JB, Ro) De oversættelser der blev udarbejdet i oldtiden, afviger også fra hinanden — Septuaginta, Symmachos’ oversættelse og Targum Onkelos fremstiller Jafet som den ældste, mens Den Samaritanske Pentateuk, den latinske Vulgata og de syriske oversættelser fremstiller Sem som den ældste. Andre bibelske vidnesbyrd tyder imidlertid på at Sem var Noas anden søn og altså yngre end Jafet.

Ifølge beretningen begyndte Noa at få sønner efter at han var blevet 500 år gammel (2470 f.v.t.), og Vandfloden indtraf i hans 600. år. (1Mo 5:32; 7:6) Sem, der var gift da Vandfloden kom (1Mo 6:18), fik sin første søn, Arpaksjad, to år efter Vandfloden (2368 f.v.t.) da han selv var 100 år gammel. (1Mo 11:10) Det vil sige at Sem må være født da Noa var 502 år gammel (2468 f.v.t.); og da det ser ud til at Kam omtales som Noas „yngste søn“ (1Mo 9:24), må Jafet have været Noas første søn, som blev født da Noa var 500 år gammel.

Efter Arpaksjads fødsel fik Sem flere sønner (og døtre), deriblandt Elam, Assur, Lud og Aram. (1Mo 10:22; 11:11) Efter Aram har det parallelle slægtsregister i 1 Krønikebog 1:17 også navnene „Uz og Hul og Geter og Masj“, mens disse i 1 Mosebog 10:23 står opført som Arams sønner. Bibelen viser således, i overensstemmelse med de historiske vidnesbyrd, at Sem blev stamfader til de semitiske folkeslag: elamitterne, assyrerne, de oprindelige kaldæere, hebræerne, aramæerne (syrerne), forskellige arabiske stammer og måske lyderne i Lilleasien. Det vil sige at den befolkning der nedstammede fra Sem, hovedsagelig var koncentreret i det sydvestlige hjørne af det asiatiske kontinent, idet den bredte sig over det meste af Den Frugtbare Halvmåne og optog en betragtelig del af Den Arabiske Halvø. — Se artiklerne under navnene på Sems sønner.

Da Sem og hans broder Jafet tildækkede deres faders nøgenhed efter at Noa var blevet beruset af vinen, viste de ikke alene sønlig respekt for deres fader, men også respekt for den som Gud havde brugt til at føre dem sikkert igennem Vandfloden. (1Mo 9:20-23) I den velsignelse Noa derefter udtalte, blev der givet udtryk for at Sems slægt ville blive særligt begunstiget af Gud og ville bidrage til at hellige Guds navn, idet Noa omtalte Jehova som „Sems Gud“. (1Mo 9:26) Fra Sem (gennem Arpaksjad) nedstammede Abraham, der fik løfte om et afkom som alle jordens slægter skulle velsigne sig ved. (1Kr 1:24-27; 1Mo 12:1-3; 22:15-18) Noas profeti om at Kana’an skulle blive „træl“ for Sem, gik i opfyldelse da israelitterne, som var efterkommere af Sem, indtog Kana’ans land og undertvang kana’anæerne. — 1Mo 9:26.

Sem levede i 500 år efter at han var blevet fader til Arpaksjad, og døde da han var 600 år gammel. (1Mo 11:10, 11) Han døde således 13 år efter Sara (1881 f.v.t.) og ti år efter at Isak havde giftet sig med Rebekka (1878 f.v.t.). I betragtning af dette er det blevet foreslået at Sem kan have været identisk med Melkizedek (der betyder „Retfærdighedskonge“), den kongepræst som Abraham betalte tiende til. (1Mo 14:18-20) Bibelen siger imidlertid ikke noget om dette, og apostelen Paulus fremhæver at der hverken foreligger noget slægtsregister for Melkizedek eller andre vigtige oplysninger om ham, og at han derfor var et passende billede på Kristus Jesus, der er kongepræst for bestandig. — He 7:1-3.