SJEFATJA

(Sjefatʹja) [Jehova har dømt].

1. En af de benjaminitiske krigere der gik over fra Saul til David i Ziklag; en harifit. — 1Kr 12:1, 2, 5.

2. Den femte søn af David som blev født mens han regerede i Hebron (1077-1070 f.v.t.). Sjefatjas moder hed Abital. — 2Sa 3:2, 4; 1Kr 3:1, 3.

3. En fyrste af Simeons stamme i Davids regeringstid; søn af Ma’aka. — 1Kr 27:16, 22.

4. En søn af Josafat som fik mange gaver og befæstede byer af sin fader, og som senere blev dræbt af sin ældste broder, Joram. — 2Kr 21:2-4.

5. En af Judas fyrster som lod Jeremias kaste i en cisterne efter at have fået kong Zedekias’ tilladelse til at dræbe ham. Denne Sjefatja var søn af Mattan. — Jer 38:1-6, 10.

6. Stamfader til en slægt i Israel hvoraf 372 mænd vendte tilbage til Jerusalem sammen med Zerubbabel i 537 f.v.t., og senere kom yderligere 80, anført af Zebadja, sammen med Ezra i 468 f.v.t. — Ezr 2:1, 2, 4; 8:1, 8; Ne 7:9.

7. En slægt af „Salomons tjeneres sønner“ som også vendte tilbage fra Babylon sammen med Zerubbabel. — Ezr 2:1, 2, 55, 57; Ne 7:59.

8. En benjaminit. En af hans efterkommere er opført som boende i Jerusalem efter landflygtigheden i Babylon. — 1Kr 9:7, 8.

9. En efterkommer af Juda gennem Perez. En af hans efterkommere boede i Jerusalem mens Nehemias var landshøvding. — Ne 11:1, 2, 4.