VEST

Hebræerne angav retninger som de blev opfattet af en person der stod med ansigtet mod øst. Vest var således bag dem og kunne angives med det hebraiske ord ’achōrʹ, der betyder „bag“. — Es 9:12.

„Vest“ (eller „mod vest“, „vestlig“) betegnedes imidlertid oftest med det hebraiske ord jam (der betyder „hav“, som i Josua 1:4), øjensynlig fordi Middelhavet, Det Store Hav, lå vest for det forjættede land. (1Mo 28:14; 2Mo 10:19; 38:12; 4Mo 34:6; Zak 14:4) Om jam betyder „hav“ eller „vest“, må i de enkelte tilfælde afgøres ud fra sammenhængen. — Jos 15:8-12; 2Kr 4:2-4, 15.

Et andet hebraisk ord, ma‛aravʹ, betegner enten solnedgangen (Es 43:5; 59:19) eller vest. (1Kr 26:30; 2Kr 32:30) Det bruges blandt andet til at vise hvor langt Jehova vil strække sig i sin barmhjertighed mod ufuldkomne mennesker: „Så langt som solopgang er fra solnedgang, så langt har han fjernet vore overtrædelser fra os.“ — Sl 103:12.

I Mattæus 8:11, hvor Jesus siger at mange vil komme „fra øst og vest“ for at ligge til bords med Abraham, Isak og Jakob i Riget, står der ordret „fra opgange og nedgange“ i den græske tekst. Det græske ord dysmēʹ sigter her til det verdenshjørne hvor solnedgangen finder sted, det vil sige vest. (Int) Dysmēʹ bruges også andre steder som en betegnelse for vest. — Mt 24:27; Lu 12:54; 13:29; Åb 21:13.