Spørgsmål fra læserne
● Er Adam indbefattet i udtrykket „således skal også alle levendegøres i Kristus“? — Læser i Maryland.
Øjensynlig indtager Adam en anden stilling med hensyn til genløsning, end den hans efterkommere indtager. Han havde ret til liv, men skattede eller værdsatte den ikke nok til at holde fast på den. Hans efterkommere har derimod aldrig haft ret til liv og behøvede lige fra begyndelsen at genløses. Man må lægge mærke til, at i udtrykket „ligesom alle dør i Adam, således skal også alle levendegøres i Kristus“, er Adam udelukket fra sammenligningen. (1 Kor. 15:22) Vi kan ikke sige, at Adam døde i Adam. Adam blev personlig dømt til døden på grund af sin egen forsætlige overtrædelse, men det gjorde hans afkom ikke. Bibelen siger heller ingen steder, at Adam var den, der var genløst, for at han derved automatisk skulle frigive alle sine efterkommere. Genløsningen blev ikke givet for een, men „for mange“, „for alle“. (Matt. 20:28; 1 Tim. 2:6) I 1 Korinter 15 taler apostelen imidlertid om opstandelsen af Kristi legemes lemmer. Udtrykket „skal også alle levendegøres i Kristus“ anvendes på alle dem, „der er hensovede i Kristus“ (1Kor 15 vers 6, 18), og ikke på menneskeslægten i almindelighed. (Se Vagttaarnet, 15. november 1944, § 22-25, side 317) De, der således skal levendegøres, må komme i slægtskab med Kristus som livgiveren og gøres til lemmer på hans legeme. Ikke alle mennesker får gavn af Kristi genløsningsoffer, men kun „alle, som er lydige mod ham“. Den fordømmelse, der arvedes fra Adam, løftes fra dem, som tror på og adlyder Kristus Jesus; den forbliver over dem, som ikke tror og ikke adlyder. — Joh. 3:18, 36.
● Hvorledes kan vi få Mattæus’ beretning om, at begge røvere hånede Jesus, til at harmonere med Lukas’, som også fortæller os, at den ene spottede og den anden forsvarede Jesus? — Læser i California.
En tænkelig forklaring ville være, at begge i begyndelsen spottede Jesus, men at en af røverne, efter som tiden gik, lagde mærke til, hvad der skete, og iagttog, hvordan Jesus tålmodigt fandt sig i uretfærdighed og grusomhed. I løbet af disse timer kan denne røver let have skiftet sind over for Jesus, og skønt han til at begynde med hånede, som Mattæus beretter, kan han senere have stillet sig på Jesu side, som Lukas fortæller.
Men måske en helt anden forklaring giver det rette svar. Der kan have været fire andre, som blev pælfæstet sammen med Jesus, to på hver side af ham. Mattæus bruger et græsk ord, som oversættes „røver“, hvorimod Lukas bruger et helt andet græsk ord, der er oversat „forbryder“. Af Mattæus’ beretning fremgår det, at Jesus allerede var blevet pælfæstet, og at der var blevet kastet lod om han klæder, og en indskrift var slået op over hans hoved, da de to røvere blev ført op og pælfæstet sammen med ham. Og disse to nye sluttede sig til præsterne og folket i deres spot af Jesus. (Matt. 27:35-44) Men af Lukas’ beretning fremgår det, at de to forbrydere var „ført ud for at henrettes sammen med ham“, og da de alle tre ankom til Golgata, „korsfæstede de ham der tillige med forbryderne, den ene ved hans højre, den anden ved hans venstre side“. Den ene af disse forbrydere spottede Jesus, den anden troede på Jesus og på Riget. (Luk. 23:32-43) Den forklaring går da ud på, at to forbrydere blev naglet til træet samtidig med Jesus, den ene spottede og den anden troede på Jesus, og senere blev to røvere bragt ud og pælfæstet, og begge hånede de Jesus. Det ville betyde, at der var to pæle på hver side af Jesus, eller i alt fem pæle i række. Denne påstand støttes af den kendsgerning, at der findes et „Golgata“ ved Ploubézéré i nærheden af Lannion, i Côtes-du-Nord, Bretagne, der er kendt som „Les Cinq Croiz“ („De fem kors“). Der er et højt kors i midten og fire mindre, to på hver side.
● Hvis de trofaste mænd fra før Jesu tid ikke oprejses som fuldkomne mennesker, i hvilken henseende vil deres opstandelse da blive „bedre“? — Læser i Texas.
Spørgeren henviser til Hebræerne 11:35: „Kvinder fik ved opstandelse deres børn igen. Andre blev lagt på pinebænk og tog ikke imod befrielse, for således at opnå en bedre opstandelse.“ Vi vil lade den nye bog „This Means Everlasting Life“ svare, idet vi citerer fra side 295: „Ved at Guds profeter i fortiden viste tro, blev nogle mennesker oprejst fra døden, men da de var arvinger til døden fra Adam, og da Riget endnu ikke var oprettet, vendte de tilbage til døden. Alle de trofaste i fortiden, helt ned til Johannes Døber, døde trofaste mod Jehova Gud, og derfor vil de få en bedre opstandelse end den, de mennesker fik, som blev oprejst til et liv, der stadig var underlagt syndens og dødens regime. Det vil blive en „bedre opstandelse“, fordi den vil blive udført af Jehovas største profet, Kongen Kristus Jesus, og den vil blive udført under Guds rige, der er overgivet i hans hånd. Den vil være befriet for den uundgåelige nødvendighed at skulle dø igen, fordi den vil være under Guds søns herredømme, han, hvis genløsningsoffer sikrer deres evige frigørelse fra døden. Lejligheden til at vinde liv i evighed på jorden vil da blive stillet frem for dem; og da Satan og hans dæmoner til den tid er bundet og hans onde verden forsvundet, vil der ingen magter være til at modarbejde dem i deres bestræbelser for at vinde den nyeste kundskab om Guds rige og vandre ad de oplyste retfærdige stier til evigt liv i dette paradis. Og eftersom de viste tro, så langt som de havde kundskab, og de døde i ubrydelig troskab mod Gud, har de haft en retfærdig indstilling over for Gud, og det vil være til fordel for dem ved opstandelsen under hans rige ved Kristus.“