Spørgsmål fra læserne
● Hvad betyder ordene i 1 Tim. 2:15: „Hun skal frelses under opfyldelse af sit moderkald — hvis de da holder fast ved tro og kærlighed og hellighed med ærbarhed.“? — A. B., Washington.
Teksten i 1 Tim. 2:9-15 lyder i sammenhæng således: „Det samme skal kvinderne gøre, værdigt klædte med blufærdighed og ærbarhed, så de ikke smykker sig med håropsætning, guld eller perler eller kostbar dragt, men med gode gerninger, som det sømmer sig for kvinder, der vedkender sig gudsfrygt. Kvinderne bør i stilhed tage mod belæring og underordne sig i alle måder; men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, ikke heller at byde over sin mand, men hun skal leve i stilhed. Thi Adam blev skabt først, derefter Eva; og det var ikke Adam, som blev bedraget, men kvinden blev bedraget og faldt i overtrædelse. Men hun skal frelses [bevares, NW] under opfyldelse af sit moderkald — hvis de da holder fast ved tro og kærlighed og hellighed med ærbarhed.“
Her omtaler Paulus bogstavelige kvinder i den kristne menighed. Han anbefaler, at de klæder sig anstændigt og fornuftigt, og at de lægger vægt på at smykke sig med gode gerninger fremfor med pralende og kostbare klæder. Han råder dem til at lære i stilhed, holde sig til deres tildelte plads i menigheden og ikke prøve at udfylde mændenes pladser i vigtige tjenerstillinger. For at vise visdommen i dette arrangement anfører han derefter tilfældet med Adam og Eva. Manden blev skabt først, ikke kvinden. Manden blev ikke bedraget, men kvinden blev. Der i Edens have gik hun foran sin mand. Resultatet blev ulykke for dem begge. Ingen af dem vil få en opstandelse i den nye verden. Evas moderkald vil ikke frelse hende; lige så lidt som moderkaldet vil frelse de onde kvinder, der forgik i Vandfloden, eller de, der dør i Harmagedon. Efter at apostelen har brugt Adam og Eva som eksempler på det vise i Guds ordning, at manden skal udøve myndigheden i menigheden, fortsætter han behandlingen af kristne kvinders optræden: „Men hun skal frelses [bevares, NW] under opfyldelse af sit moderkald — hvis de da holder fast ved tro og kærlighed og hellighed med ærbarhed.“
Naturligvis vil intet fornuftigt menneske mene, at kvinder bliver frelst, blot fordi de føder børn. At hun bliver „frelst“ ved dette, kan ikke betyde frelst til evigt liv. Tænk på den kvinde, der led af svære blødninger, og som blev helbredt, da hun rørte ved Jesus. Han sagde til hende: „Din tro har frelst dig.“ (Matt. 9:22) Han mente ikke, at hun var frelst til det evige liv, men at hun var blevet helbredt og sikret mod yderligere lidelser af denne art. Så med hensyn til kvinderne i den kristne menighed „skal de frelses [bevares, NW] under opfyldelse af deres moderkald — hvis de da holder fast ved tro og kærlighed og hellighed med ærbarhed“. Kvindens plads i det ægteskabelige forhold er at føde børn og undervise dem om Jehovas hensigter. Dette vil, sammen med hendes tjeneste for Riget, holde hende travlt optaget, så hun ikke prøver at styre den teokratiske organisation. Når hun udfylder sin plads, vil hun blive beskyttet mod lediggang og urigtig opførsel.
I det femte kapitel af dette brev til Timoteus omtaler Paulus nogle af de snarer, som enkelte kvinder falder i, og efter at han har talt om nogle af de yngre enker, der løb omkring, ubeskæftigede, sladrende og blandende sig i andre folks sager, siger han: „Derfor vil jeg, at unge enker skal giftes, føde børn, styre hus og ikke give modstanderen anledning til spot.“ (1Ti 5 v. 11-15) Dette vil holde dem nede, give dem noget at bestille. Det vil være en nyttig beskæftigelse for dem og bevare dem. Hvis de gør deres pligt som hustruer og mødre, der styrer en husholdning, og fortsætter deres tjeneste som Rigets forkyndere, vil de være beskyttet mod de fælder, der fanger ledige og uteokratiske kvinder.
● Hvad menes der med udtalelsen i Præd. 12:7: „Ånden [vender tilbage] til Gud, som gav den.“? — J. D., Canada.
I dette skriftsted betyder ånden livskraften. Gud tager denne kraft fra den døende synder, og ingen kan give den livskraft tilbage uden Jehova Gud, som oprindelig gav den til Adam. (1 Mos. 2:7) Sl. 104:29, 30 siger: „Du skjuler dit åsyn, og de forfærdes; du tager deres ånd, og de dør og vender tilbage til støvet; du sender din ånd, og de skabes, jordens åsyn fornyer du.“ I de tilfælde, hvor døde mennesker er bevaret i Guds erindring, vil han gengive dem livskraften i opstandelsen. De døde, som med vilje har været onde, vil ikke blive husket i tiden for opstandelsen. De vil være som fornuftløse dyr, der forgår. — Ordsp. 10:7; Præd. 3:18-21; Joh. 5:28, 29; 2 Pet. 2:12.