Afrikaneren blev omvendt, da gudebilledet blev brændt
I februar besøgte nogle kristne ordets tjenere et velvilligt menneske, som var leder af et juju-samfund og glødende tilhænger af troen på juju’ens magt. De gjorde ham opmærksom på, hvad Bibelen beretter om ba’alsdyrkerne i fortiden, og at den siger, at Jehova er dem eneste livgiver. Da juju-dyrkeren havde hørt opmærksomt på alt det, de havde at sige, sagde han, at hvis de kunne bevise, at de havde magt over hans juju, ville han tro. På en aftalt dag samledes vidnerne derfor og indbød alle i landsbyen til at komme og se, hvad der ville ske. Først blev der, holdt et bibelsk foredrag, og så blev juju-gudebilledet brændt offentligt. Ved Jehovas ufortjente godhed er ikke alene denne juju-leder blevet et vidne for Jehova, men det er også lykkedes ham at gøre et andet velvilligt menneske interesseret i den sande gudsdyrkelse. Begge blev for nylig døbt ved et stævne, Jehovas vidner holdt.