Jehovas vidners historie i nyere tid

Tredje del: Organisationen vokser

PÅ GRUND af arbejdets stadige vækst blev en lovformelig indregistrering af det i 1881 stiftede selskab nødvendig, og efter behørig ansøgning stadfæstede dommeren ved underretten i Allegheny County, Pennsylvania, F. H. Collier, den 13. december 1884 en retsgyldig vedtægt, som blev behørigt registreret den 15. december 1884, og dermed legaliseredes Selskabets eksistens.a Det oprindelige navn, Zion’s Watch Tower Tract Society, blev i 1896 med rettens godkendelse ændret til det nuværende navn, Watch Tower Bible and Tract Society. Selskabets hovedformål fremgår af vedtægtens artikel II:

„Formålet med Selskabets dannelse er at udbrede Bibelens sandheder på forskellige sprog ved udgivelse af traktater, brochurer, blade og andre religiøse tryksager samt ved hjælp af alle andre lovlige midler, som dets retmæssigt udnævnte bestyrelse anser for tjenlige til fremme af nævnte formål.“

Ifølge vedtægterne var der en bestyrelse på syv medlemmer, hvoraf tre skulle fungere som ledere. De oprindelige ledere var: C. T. Russell, præsident, William I. Mann, vicepræsident, samt Maria F. Russell (fru C. T. Russell), sekretær og kasserer.b

Selskabet havde tidligere udgivet en indbundet bog, „Day Dawn“, skrevet af et af dets første medlemmer, J. H. Paton, og det besluttedes nu, at Russell skulle skrive en ny bog, der skulle hedde „Millennial Dawn“ (dansk: „Millenniets Daggry“), en bog, der efter mange vanskeligheder udkom i 1886 som første bind i en bebudet serie. Senere blev den imidlertid kendt som første bind af „Studies in the Scriptures“ (dansk: „Studier i Skriften“) såvel som under navnet „The Divine Plan of the Ages“ (dansk: „Guds Verdensplan“), og i løbet af fyrre år udkom den i over 6 millioner eksemplarer. Den behandlede på en letforståelig måde de samme emner, som tidligere var forklaret i Food for Thinking Christians og i Tabernacle Teachings, senere kaldet „Tabernacle Shadows“ (dansk: „Tabernakel-Skygger“).c Dens seksten kapitler (352 sider) behandlede bl. a. „Kristi Genkomst“, „Genløsning og Genoprettelse“, „Tidsaldrene“ og „Guds Rige“. Det 15. kapitel, „Jehovas Dag“ (dansk: „Herrens Dag“), bebudede på forbløffende måde det store forkynderarbejde, der udføres i dag.

„„Herrens [engelsk udgave: Jehovas] Dag“ kaldes den tidsperiode, da Gudsriget med Kristus som konge vil blive oprettet . . . mens denne verdens riger går til grunde, og Satans indflydelse på menneskene bliver bundet. Overalt finder vi denne tid beskrevet som en mørkets, trængselens og forvirringens dag for menneskene. . . . At nogle af de hellige vil være i kødet i det mindste i en del af den tid, da ilden brænder, er muligt. Dog vil deres forhold være forskellige fra alle andres, ikke så meget derved, at de bliver bevaret på overnaturlig måde (skønt det udtrykkeligt er lovet dem, at de ikke skal komme til at mangle brød og vand), men derved, at de som følge af den undervisning, de har modtaget gennem Guds ord, ikke vil føle den ængstelse og håbløse fortvivlelse, der ellers vil beherske menneskene. . . . Trængslerne på denne Herrens [engelsk udgave: Jehovas] dag vil give os en sjælden god lejlighed til at forkynde det glade budskab om de kommende velsignelser, og salige er de, der følger i Mesterens fodspor og bliver som barmhjertige samaritanere, der forbinder sårene og gyder trøstens og opmuntringens olie og vin deri.“d

I slutningen af 80erne var lokalerne i Robinson Street 151 (der tidligere hed Federal Street 44 og derefter 40), Allegheny, Pennsylvania, blevet for små.e Man besluttede at bygge, og i 1889 flyttede man ind i den store, smukke murstensbygning på fire etager i Arch Street 58 og 60 (senere ændredes numrene til 610-614) Allegheny (North Side, Pittsburgh). Bygningen havde kostet 34.000 dollars og indeholdt boliger til en lille „bibelhusfamilie“, trykkerier, lagerlokaler, en mødesal til ca. 200, et kontor, en redaktionsafdeling samt en butik mod gaden. Den blev kaldt „Bibelhuset“.f Nogle år senere modtog Selskabets bestyrelse ejendomsretten til denne virksomhed som gave og vurderede da bygningens egenværdi samt alt dens inventar til 164.033,65 dollars.g

Omkring 1890 havde Selskabet ca. 400 medlemmer. Den eneste rapport, der findes, viser, at der mellem 1886 og 1891 afsattes 841.095 traktater, 395.000 løsnumre af bladet Watch Tower samt 85.000 eksemplarer af bogen Millennial Dawn.h

I denne forbindelse bør nævnes, at Selskabet i 1954 på Bigelow Boulevard 4100, Pittsburgh, fuldendte opførelsen af en bygning, der nu tjener dels som Pennsylvania-selskabets (Watch Tower Bible and Tract Society’s) officielle kontor og dels som rigssal.i

På vagt til forsvar for sandheden (1890-1908)

Da Jehovas vidners Vagttaarnsselskab forbavsende nok havde overlevet vanskelighederne i sin første barndom, begyndte de gamle, frafaldne religiøse organisationer at gnide øjnene, „for se! denne „millennismens stemme“ døde ikke hen i fødselsveerne som alle de andre. Hvorfor er de så dristige, disse „russellitter“, „bibelstudenter“ eller hvad man skal kalde dem, denne grønskolling af en organisation, der har den frækhed at udfordre og afsløre os „ældre“, vi, kristenhedens ordinerede, anerkendte præsteskab! Deres røst er blevet til mere end blot en hvisken; nu taler de mange steder dristige ord om, at det, vi lærer folket, ikke harmonerer med Bibelen, og at vor stilling som Kristi talsmænd er formastelig. Det er ved at gå for vidt; Vagttaarnets Selskab skal tilintetgøres nu, før det bliver for stort til, at vi kan hamle op med det.“

Optaget af sådanne tanker satte kristenhedens protestantiske elementer sig for som en brølende løve at angribe og tilintetgøre det unge Vagttaarnsselskab, der kunne sammenlignes med Samson. Men fordi nutidens „Samson“, vidnerne, forsvarede sandheden, virkede Jehovas ånd på dem, så de kunne bringe denne angribende „løve“ til tavshed. — Dom. 14:5, 6.

Indsamlingen af Jehovas sande salvede fra de frafaldne religiøse organisationer havde støt og rolig, men alligevel hurtig fremgang. Den fandt sted ved hjælp af bladet Watch Tower og Selskabets mange nye bibelske traktater og bibelhåndbøger til studiebrug, der fik større og større udbredelse. Efterhånden som de salvede samledes i nye, voksende menigheder, fik de gradvis pålagt det ansvar i nogen grad at forkynde ved at udbrede det trykte budskab; først skulle de udføre dette arbejde i begrænset omfang blandt deres venner, men senere offentligt med voksende frimodighed. Deres tro og deres forkynderarbejde voksede stadig i trit med, at de lagde den babylonisk-religiøse tænkemåde bag sig og greb om de sikre bibelske sandheder. Det var på denne tid, de lærte at forstå, at der ikke findes nogen „treenighed“, at mennesket ikke er i besiddelse af en „udødelig sjæl“, men at det er en sjæl og er dødeligt, at syndens løn er død, ikke „evig pine i helvedes ild“, at dåb ved nedsænkning er den rette fremgangsmåde, at alle, som har viet sig til den levende Gud og af ham er avlet med den hellige ånd, må være trofaste til døden som hans søns, Jesu Kristi, efterfølgere, for at de kan vinde indgang i Himmeriget, samt at jorden under Jesu Kristi tusindårige regering, Millenniet, skal bringes i en tilstand som Edens paradis og således gøres egnet til at være det fuldkomne menneskes evige hjem. Således lød det budskab, der begyndte at blive kendt gennem millioner af tryksager, og som vakte megen plagsom uro blandt kristenhedens præster.

Med årene udgav C. T. Russell yderligere fem magtfuldt skrevne bind i serien „Studier i Skriften“, og hvert af disse spillede sin rolle i indsamlingen af flere salvede kristne til samfund med Vagttaarnets Selskab. Bind II, The Time is at Hand (dansk: Tiden er nær), udkom 1889; bind III, Thy Kingdom Come (dansk: Komme dit Rige), 1891; bind IV, The Battle of Armageddon (dansk: Slaget ved Harmagedon) (oprindelig kaldt „The Day of Vengeance“, dansk: „Hævnens Dag“), 1897; bind V, Atonement Between God and Man (dansk: Forsoningen mellem Gud og Mennesket), 1899; og endelig bind VI, The New Creation (dansk: Den nye Skabning), 1904. Endnu et bind fra forfatterens hånd, det syvende, var lovet, men han levede ikke længe nok til at skrive det.

Især fra begyndelsen af 1880erne blev Selskabets publikationer udbredt i Europa, hvor små grupper af bibelstudenter snart samledes. Som Selskabets præsident foretog Russell derfor i 1891 sin første udenlandsrejse, idet han ønskede at styrke og forøge interessen i lande uden for de Forenede Stater og Canada. To måneder beregnede man til denne missionsrejse. Fra New York City sejlede Russells rejseselskab til Belfast, Irland. Efter et møde med vennerne der rejste man videre for at besøge andre grupper samt historiske steder i Skotland — Glasgow og Edinburgh; derfra til København og videre til Berlin, Leipzig, Wien, Chisinau, Konstantinopel, Athen, Jerusalem, Cairo og pyramiderne i Ægypten, Rom, Bern, Paris, Brüssel, Amsterdam og derfra til London og Liverpool, hvor Russell begge steder talte til 150 tilhørere, før man vendte tilbage til New York. Om denne tur beretter han:

„Vi fandt ingen muligheder for sandheden i Rusland . . . intet, der kunne opmuntre os til at håbe på en høst i Italien, Tyrkiet, Østrig eller Tyskland. . . . Italienerne har været så længe under pavedømmets skadelige indflydelse, at de ligesom franskmændene hastigt vender sig til den rene vantro . . . Men Norge, Sverige, Danmark, Schweiz og især England, Irland og Skotland er modne marker, der venter på at blive høstet.“j

I London blev der efter Russells besøg oprettet et litteraturlager, og i 1900 blev Selskabets første afdelingskontor åbnet der i Gipsy Lane 131, Forest Gate, Øst-London.k

Efter denne udenlandsrejse begyndte man at træffe foranstaltninger til også at udgive forskellige bøger og brochurer på tysk, fransk, svensk, dansk-norsk, polsk, græsk og senere også på italiensk. Interessant er det desuden, at med nummeret for 1. januar 1892 begyndte Watch Tower i hvert nummer at offentliggøre „International Sunday School Lessons“ („De internationale bibeltekster for søndagsskoler“), der bestod i en kort fortolkning til disse af protestantiske sekter valgte „gyldne tekster“ for hver søndag. Dette fortsatte regelmæssigt i mange år lige til 1927.l

„Tanker, som indeholder vink, der kan hjælpe de af vore læsere, der er med i bibelstudiekredse, hvor disse tekster benyttes; for at de kan blive i stand til at føre andre til evangeliets fylde.“a

I adskillige år havde man, som omtalt, afholdt konventer i Pittsburgh i forbindelse med mindehøjtiden, men det blev nu klart, at det var nødvendigt også at holde dem i andre dele af landet. I 1893 blev der derfor fra 20. til 24. august arrangeret et konvent i Chicago, hvor der samme sommer holdtes en verdensudstilling, Columbian Exposition. De, der rejste til stævnet i Chicago, kunne derfor købe jernbanebilletter til nedsat pris.

„Antallet af tilstedeværende var ca. 360 . . . Derpå [efter det daglige møde med morgenbøn] fulgte et foredrag på cirka halvanden time; dernæst en spisepause, hvorpå eftermiddagen fra 14 til 17 anvendtes til offentlig besvarelse af spørgsmål. Den sidste dag var helliget interessen for kolportørarbejdet, og dagen efter konventets afslutning blev nogle af de erfarne kolportører [som nu kaldes pionerer] tilbage sammen med nogle, der ikke havde opnået så gode resultater, og med begynderne, og der arrangeredes et kolportørkursus, hvor der blev givet vejledning med hensyn til gode og dårlige fremgangsmåder, udtryk og optræden . . . [ca. 50 kolportører deltog heri]. The Calvary Baptist Church i Chicago var så venlig at give os lov til at benytte deres dåbsbassin, og i alt var der halvfjerds, der ved nedsænkning i vand symboliserede deres dåb til Kristi død. Der var forholdsvis lige mange brødre og søstre i alderen fra 17 til 70 år.“b

Selskabets hovedkontor modtog til stadighed mange breve, der viste, hvorledes de reagerede, der kaldtes til at slutte sig til Jehovas salvede forkyndere af den gode nyhed. Her følger et interessant brev fra 1894, et brev, der er typisk også for mange af de breve, Selskabet den dag i dag modtager fra mennesker, der er ret indstillet over for Jehova:

„Mine herrer! Hoslagt følger en check på $ 6,00, for hvilke jeg beder Dem sende mig [bladet] Zion’s Watch Tower i et år samt nogle eksemplarer af Millennial Dawn. Som forklaring på, hvorfor jeg bestiller så mange bøger, ønsker jeg at meddele, at der for cirka to måneder siden kom to unge damer [vagttaarnspionerer] ind på mit [sagfører]kontor for at sælge disse bøger. Jeg havde meget travlt, da de viste mig deres kort, men da jeg så, at det var damer, der solgte bøger, købte jeg de tre bind, idet jeg mente, at jeg på den måde kunne række dem en hjælpende hånd. Jeg er senere kommet til det resultat, at disse damer bragte mig „glædesbud“. Jeg tog bøgerne med hjem, men tænkte kun lidt på dem, før jeg for få uger siden, da jeg havde lidt tid tilovers, begyndte at læse bind I. Det var så umådelig interessant, at jeg ikke kunne holde op igen. Resultatet er, at min kære hustru og jeg har læst disse bøger med den største interesse, og at vi har haft lejlighed til at komme i besiddelse af dem, anser vi for en stor velsignelse, der er sendt fra Gud. De er sandelig en „hjælpende hånd“ i studiet af Bibelen. De store sandheder, der er blevet åbenbaret ved studiet af denne serie, har simpelthen vendt op og ned på vor jordiske higen; og da vi i hvert fald i nogen grad forstår, at vi her har en lejlighed til at gøre noget for Kristus, har vi i sinde at benytte os af denne lejlighed ved at uddele disse bøger først blandt vore nærmeste slægtninge og venner og derefter blandt de fattige, som ønsker at læse dem, men som er ude af stand til at købe dem. Det er årsagen til, at vi ønsker disse ekstra eksemplarer. Deres o.s.v.“c

Dette brev var underskrevet af sagfører J. F. Rutherford, som tolv år senere indviede sig til Gud og tog heltidstjenesten op i Pittsburgh-hovedkvarteret eller „Bibelhuset“ som Selskabets juridiske rådgiver, for senere, ved Russells død i 1917, at blive Selskabets anden præsident.

(Fortsættes)

[Fodnoter]