Faldgruben for vor tids ungdom

DEN moralske degeneration er som en faldgrube. Den er gravet af de voksne, men det er vor tids ungdom der falder i den. Resultatet er en hastigt stigende forøgelse i antallet af tretten- til nittenårige mødre med børn født uden for ægteskab, en foruroligende udbredelse af kønssygdomme blandt de helt unge og rystende tilfælde af ungdommelige seksualorgier.

Det er de voksne der bragte den moderne verden ind i den lave morals skumle afgrund. Det er dem der bryder ægteskabets hellighed og fylder bladene med smudsige umoralske historier. Det er dem der fremstiller tidsskrifter, bøger og skuespil hvori utilladelige seksuelle forhold indtager en fremtrædende plads. Det er dem der producerer erotiske film og erotisk reklame. Det er dem der har frembragt de demoraliserende teorier om seksuel frihed, og det er dem der har frembragt den moralsk udartede atmosfære som omslutter denne verden. Ungdommen bliver født og opdraget i denne atmosfære. Er det underligt at så mange er faldet i umoralens afgrund?

De voksne der har prædiket seksuel frihed har medvirket stærkt til at trække vor tids unge ned i den moralske degenerations faldgrube. Howard Whitman kommenterer dette i sin artikel: „Ungdom og ’den naturlige drift’“, i tidsskriftet Better Homes & Gardens for juli 1957. Han siger: „Traditionelle moralnormer er bukket under i de 12 år der er gået siden den anden verdenskrig; de er blevet smædet som ’gammeldags’, kendetegnet som den ’hellige’ vej til dårlig tilpasning og neuroser, og stemplet som ’uvidenskabelige’. Nye normer for seksuel frihed er blevet prøvet — og det har bragt ny stigning i fødsler uden for ægteskab, et fortvivlende antal skilsmisser og flere tilfælde af sindssygdomme end nogen sinde før. . . . De unge har lidt smerte og skade — og det slemt. Der er den slags skader vi får kendskab til når det offentlige skrider ind og der gives rapport om svangerskaber, fremtvungne ægteskaber og om kønssygdomme. Så er der de skader der neddysses ved at den fortvivlede familie søger at ’fortie det’. Og der er den stille smerte, når de unge er ’heldige’ med at ’skaffe det af vejen’. Disse stille smerter — angeren, fortrydelsen, tabet af selvagtelsen, ødelæggelsen af den enkeltes fremtidige liv — kan blive den største smerte af dem alle.“

Normer der billiger seksuel løsagtighed opbygger ikke, men ødelægger. De skaber foragt for én morallov, og det leder til ligegyldighed over for andre morallove.

Forældre har et alvorligt ansvar. Det står til dem at beskytte deres børn mod verdens slette indflydelse på moralen. Dette kræver ordentlig undervisning eller vejledning fra en tidlig alder. De kan ikke vente til barnet er i tretten-nittenårsalderen, men de må begynde mens barnet endnu ikke er ret gammelt. „Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.“ — Ordsp. 22:6.

Forældre kan spare deres børn for forvirring, angst og sorg ved at undervise dem i kønsorganernes funktion og formål. Barnet skulle ikke være overladt til dets egne erfaringer. Hvis det bliver det, vil det uvægerligt ende med at barnet får en skæv opfattelse af kønslivet. I barnets sind skulle den vidunderlige forplantningsevne betragtes med den dybeste respekt. Den unge skulle se på den som noget helligt mennesket har fået betroet af Gud.

Når børn begynder at forstå forskellen mellem kønnene vil de også forstå tiltrækningskraften mellem kønnene. De vil forstå hvad den kan føre til hvis de ikke er agtpågivende, og det vil gøre dem varsomme. De vil indse at en kønslig forbindelse er et udtryk for kærlighed inden for ægteskabets hellige bånd, og ikke noget der kan finde sted uden for ægteskabet. Det vil være deres ønske at bevare deres renhed for den de endelig vil vælge som deres ægtefælle.

Det skulle gøres klart for børnene at seksuelt misbrug ikke blot bringer fare for sygdom, men også kan forårsage svære følelsesmæssige skader der kan strække sig langt ind i deres liv som voksne. Men først og fremmest medfører det Guds fordømmelse, for Gud billiger ikke at hans gave til mennesket bliver misbrugt. „Eller ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den . . . skal arve Guds rige.“ — 1 Kor. 6:9, 10.

Der kræves mere end seksualundervisning for at kunne værne børnene mod den moralske degenerations faldgrube. De må have respekt for høje moralske principper, og eftersom disse principper findes i Bibelen er det nødvendigt at forældre underviser deres børn i Skriften. Dette er forældrenes pligt og ikke kirkens. Principper er af væsentlig betydning. De udgør noget stabilt som et barn kan holde sig til når verdens storme af umoral sætter ind.

Forældre kan ikke opbygge en høj moral hos deres børn hvis de undlader at efterleve de principper de lærer. Der må ikke være nogen dobbeltnorm, én for forældrene og én for børnene. Børn er hurtige til at mærke sig hykleri.

Helt unge er stærkt modtagelige for tanken om at flokkes om en fører. De føler at de må tilpasse sig deres kammerater. Dette sætter deres moralske renhed på en svær prøve når mængden vælger en umoralsk handlemåde. Hvorvidt et barn kan udholde almindelig latterliggørelse fordi det forsvarer sine moralske principper, vil være afhængigt af hvordan dets tidlige opdragelse har været.

Det ville være bedre for barnet at vælge sig kammerater blandt børn som også har respekt for god moral. Bibelen siger viseligt: „Slet omgang fordærver gode sæder.“ — 1 Kor. 15:33.

I den tid den nuværende verden har tilbage vil dens moral blive ved at være en faldgrube for ungdommen. Børn vil fortsat blive påvirket af en atmosfære af degeneration, frembragt af de voksne, og denne atmosfære vil ikke ændres før Guds rige ødelægger den nuværende tingenes ordning. Dette vil sige at forældre som ønsker at værne om deres børns moral, må leve op til deres ansvar og undervise børnene om den vej de skal vandre.

Vær et forbillede for de troende i tale, i færd, i kærlighed, i troskab, i renhed! — 1 Timoteus 4:12.