Guds løfter en ny verden
FRA hvilken kilde kan en ny verden komme? Skal vi sætte vor lid til at mennesker kan indføre en strålende ny verden? Hvordan kan man med sikkerhed tale om en ny verden i en tid hvor menneskeslægten trues af atomudslettelse, af total verdensødelæggelse? Og er der i det hele taget noget som kan kaldes nyt?
Det er kun få og overfladiske forandringer mennesket formår at gennemføre, og det var da også den konklusionen en inspireret skribent for mange år siden kom til. Han skrev: „Det, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der skete; der er slet intet nyt under solen.“ (Præd. 1:9) Mennesker studerer naturen for at kunne anvende dens principper i vor moderne verden. Studiet af dyr — flagermus, ugler, marsvin, natsværmere, o.s.v. — fører ofte til opdagelsen af visse principper som kan overføres på mekanikkens område og betyde en forbedring. Men det kan ikke kaldes opdagelse af noget nyt; naturen havde princippet først. Hvem kan da, i betragtning af at der ikke findes noget nyt under solen, love at der skal komme noget virkelig nyt?
En mand af tro, Simon Peter, en af Jesu Kristi apostle, satte sin lid til et løfte om noget virkelig nyt; for omkring 1900 år siden skrev han: „Men efter hans forjættelse venter vi ’nye himle, og en ny jord’, hvor retfærdighed bor.“ (2 Pet. 3:13) Hvis løfte var det Peter henviste til med en sådan tillid, med en så stærk forvisning om at løftet ville blive indfriet og var værd at vente på? Ikke et menneskes løfte! Mere end syv hundrede år før apostelen Peter fremsatte denne inspirerede udtalelse havde profeten Esajas nedskrevet løftet; men Esajas citerede blot ved inspiration den ophøjede Løftegiver, jordens Skaber, der sagde: „Thi se, jeg skaber nye himle og en ny jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu; men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber.“ — Es. 65:17, 18.
Ganske vist er der „intet nyt under solen“, men det betyder ikke at der ikke kan være noget nyt over solen. Menneskets Skaber, hvis trone befinder sig højt hævet over vor jord og vor sol, har lovet: „Jeg skaber nye himle og en ny jord.“ Skaberen kan naturligvis skabe noget nyt som har at gøre med menneskeslægten på jorden.
Eftersom den der lover disse nye ting også er den der skaber dem, kan han med autoritet tale som om han allerede var i færd med at hidføre dem, endskønt han lod løftet udtale ved Esajas mere end to tusind seks hundrede år før vor tid.
Og hvilken glæde er det ikke at vide at dette guddommelige løfte om en ny verden indebærer en forsikring om at den vil bestå til evig tid til Guds uvisnelige ære og ophøjelse! Jehova Gud siger: „Thi ligesom de nye himle og den ny jord, som jeg skaber, skal bestå for mit åsyn, lyder det fra [Jehova], således skal Eders afkom og navn bestå.“ (Es. 66:22) Disse ord, som er henvendt til Guds folk, Jesu Kristi trofaste efterfølgere, viser ikke alene at den nye verden skal bestå i al evighed for Jehovas, deres Skabers, åsyn, men også at hans folks navn skal bestå. Det skal ikke udslettes som de ondes navn.
Bekræftede Guds søn, Jesus Kristus, ved sin forkyndelse det guddommelige løfte om en vidunderlig ny verden? Ja det gjorde han. Han forkyndte et rige som var af en anden, en ny, verden. Da han stod anklaget for Pontius Pilatus erklærede han: „Mit rige er ikke af denne verden.“ Og hvorfor? Fordi Guds himmelske rige ved Jesus Kristus er den nye verdens „nye himle“. Vi ser også at „Himmeriget“ var det vigtigste lærepunkt i Jesu undervisning. Når han lærte sine efterfølgere at bede: „Komme dit rige,“ var det fordi han ønskede at de skulle sætte deres lid til Guds rige, det rige som ville muliggøre en ny verden. At Guds rige nu er oprettet i himmelen er ensbetydende med at den længe lovede nye verden står for døren. Her er altså den betydeligste nyhed menneskeslægten kan høre i dag! Intet under at Jesus omtaler den som „denne gode nyhed“, der er så vigtig at den skal forkyndes på hele den beboede jord til „et vidnesbyrd for alle nationerne“. (NW) — Joh. 18:36; Matt. 10:7; 6:10; 24:14.
Ligesom den nye verden har „nye himle“, har den også en „ny jord“. Ikke en ny planet, men retfærdige mennesker der skal leve på jorden i Guds nye verden, mennesker af alle nationer der giver agt på Guds løfter, sætter deres håb til dem og lever for den nye verden nu. I dag vokser en ny verdens samfund hurtigt op midt i en døende og fordærvet verden, og De kan blive borger i dette samfund!
Alle der oprigtigt undersøger Skaberens løfter i forbindelse med den nye verden må uvægerlig få tillid til dem, for de er fuldt pålidelige. Apostelen Johannes erklærede at man både kunne stole på at den nye verden ville blive en realitet og at den virkelig ville være noget nyt, for han skrev: „Jeg så en ny himmel og en ny jord; thi den første himmel og den første jord var forsvundet, og . . . jeg hørte en høj røst fra tronen sige: ’Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem.’ Og han, som sad på tronen, sagde: ’Se, jeg gør alting nyt.’ Og han siger: ’Skriv; thi disse ord er troværdige og sande.’“ (Åb. 21:1, 3, 5) Naturligvis kan vi tro på Skaberens løfte om en retfærdig ny verden. Og den skal bestå til velsignelse for alle der elsker hans rige ved Jesus Kristus.
Hvordan skal man forholde sig nu i denne skæbnesvangre tid? Enhver må afgøre om han vil arbejde for bevarelsen af den nuværende onde verden og til sidst lide skuffelse, eller han vil tjene den nye verdens interesser og bevise sig værdig til at få del i den og nyde dens velsignelser til evig tid.