Spørgsmål fra læserne
● Hvordan skal Lukas 23:34 forstås, og hvorfor er hele skriftstedet taget med i New World Translation of the Holy Scriptures? Er en del af skriftstedet ikke uægte? — J. W., De forenede Stater.
Den omstridte del af Lukas 23:34 lyder: „Men Jesus sagde: ’Fader! tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør.’“ Grunden til at disse ord forekommer i New World Translation of the Holy Scriptures er at de findes i Det sinaitiske og Det aleksandrinske Manuskript, Codex Ephraemi rescriptus, Vulgata (latin) og to syriske versioner, Den curetoniske Version og Peshitta-versionen. Et meget stort kildemateriale taler for at ordene er ægte.
De omstridte ord er imidlertid sat i klammer i New World Translation of the Holy Scriptures. Det er fordi Westcott og Horts græske tekst, som New World Translation er baseret på, har disse ord i dobbelte klammer. Derved ville de to bibelforskere gøre opmærksom på at ordenes ægthed ikke er ubestridelig. Nogle få meget værdifulde manuskripter udelader dem, heriblandt det kendte vatikanske manuskript nr. 1209, Codex Bezae og den sinaitiske kodeks med den syriske oversættelse. Efter at have vejet for og imod besluttede oversættelseskomiteen for New World Translation at bibeholde disse ord i den reviderede udgave — mest fordi der ikke skulle være nogen fodnoter i denne udgave, hvorfor det var et spørgsmål om enten at beholde dem i teksten eller også helt at udelade dem.
Før i tiden begrundede man hovedsagelig formodningen om at ordene var uægte med at de ikke forekom i det kendte vatikanske manuskript nr. 1209. Det ser dog ikke ud til at det er en særlig tungtvejende begrundelse, for passagen findes jo i så mange andre meget nøjagtige manuskripter. Det lader til at være den almindelige mening blandt nutidens bibelkyndige at ordene er ægte nok, for passagen forekommer i sådanne oversættelser som Revised Standard Version, A New Translation of the Bible af James Moffatt, The New English Bible og The New Testament in Modern English af J. B. Phillips. (Også i den danske autoriserede oversættelse.)
I denne forbindelse må det bemærkes at bibelteksterne kan opdeles i tre grupper efter deres autenticitet. Den første gruppe omfatter de steder der er så velbevidnede og klare at man ikke kan betvivle at de hører med til Bibelen. Disse steder udgør ifølge Westcott og Hort op imod 99 procent af Bibelen. Den anden gruppe indbefatter de passager om hvilke man med sikkerhed ved at de ikke hører med til Bibelen, såsom størstedelen af 1 Johannes 5:7. Den tredje gruppe består af de få passager som ikke er så godt bevidnede eller som er uklare på den ene eller den anden måde og som man derfor må tage op til nærmere overvejelse i hvert enkelt tilfælde. Til disse passager hører den første del af Lukas 23:34.
Angående spørgsmålet om hvem Jesus hentydede til da han udtalte de omstridte ord, siger det foregående vers: „Og da de var kommet til det sted, som kaldes ’Hovedskal’, korsfæstede [pælfæstede, NW] de ham dér tillige med forbryderne, den ene ved hans højre, den anden ved hans venstre side.“ Så er det Jesus udtaler de omstridte ord, hvorefter beretningen fortsætter: „Og de delte hans klæder imellem sig ved at kaste lod om dem.“ Det er klart at Jesus ikke bad Gud om at tilgive forbryderne som blev pælfæstet sammen med ham, for de to havde ikke gjort Jesus noget. Jesus kan heller ikke have haft ypperstepræsterne, der var skyld i hans død, i tanke, for de vidste hvad de gjorde. De havde jo af misundelse og i ond hensigt overgivet ham til romerne. — Mark. 15:10.
Jesus kan derfor kun have hentydet til de romerske soldater som havde fået det utiltalende hverv at pælfæste ham efter at have taget hans klæder. Det var dem som var ved at gøre noget ved Jesus på det tidspunkt og som ikke vidste eller gjorde sig klart hvad de var i færd med. De vidste ikke at de var ved at pælfæste Guds søn. De adlød blot den romerske landshøvding Pontius Pilatus’ ordre efter at han havde bøjet sig for den jødiske pøbels vedholdende krav og havde overgivet Jesus til at pælfæstes. Følgelig må det have været de romerske eksekutionssoldater der havde brug for tilgivelse og som Jesus bad sin himmelske Fader om at tilgive.