Grunden til at De bør læse Bibelen

’JAMEN jeg har læst Bibelen,’ siger De måske, ’i mit hjem blev der læst op af den, og vi hører jo også Bibelens ord i kirken.’

Men er det tilstrækkeligt?

Det er absolut prisværdigt at Bibelen blev læst op i Deres hjem. Det er tegn på at Deres forældre søgte at efterleve den bibelske formaning om at indprente børnene Guds ord. (5 Mos. 6:4-9; Ef. 6:4) Men er det De har hørt for så mange år tilbage tilstrækkeligt til at udruste Dem til at leve et kristent liv? Er det ikke nødvendigt fortsat at læse Bibelen?

Lad os anføre et eksempel. Hvis Deres søn kom og spurgte Dem hvad han skulle gøre i en bestemt situation, ville De så være i stand til at give ham et råd der er baseret på Guds autoritative ord? Eller ville De kun kunne fortælle ham hvad De selv mente var det mest rigtige? Og hvordan forholder det sig med de beslutninger De træffer? Hviler de på Skriftens ord? Det bibelske ordsprog: „Mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje,“ tjener som en advarsel og understreger for os betydningen af at lægge mærke til hvad Gud siger i sit ord. — Ordsp. 14:12; 3:5, 6.

Endvidere bør man tænke på at den kristne har pligt til at dele Guds ord med andre. Har De tilstrækkelig bibelkundskab til at gøre dette? Jesus Kristus selv fremhævede hvor vigtig denne kundskab er da han sagde: „Dette betyder evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den, du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Joh. 17:3, NW.

Er det derfor ikke indlysende at skal man kende Bibelen og gøre brug af den, må man læse den regelmæssigt? Man glemmer let sandheder man har lært fra Bibelen hvis ikke man opfrisker dem. End ikke regelmæssig kirkegang kan erstatte den regelmæssige, personlige bibellæsning. Dette ses af den kristne discipel Lukas’ beretning om jøderne i Berøa. Han skrev: „Jøderne dér [i Berøa] var mere retsindige end de i Tessalonika, de tog imod ordet med al god vilje og granskede daglig skrifterne, om dette forholdt sig således.“ — Ap. G. 17:11.

Læg mærke til at jøderne i Berøa ’daglig granskede skrifterne’ foruden at de samledes med menigheden. Bibelen anbefaler at vi gør det samme. Hvordan forholder det sig imidlertid med folks bibellæsning i dag?

En journalist der overværede en gudstjeneste i den nordvestlige del af De forenede Stater lagde mærke til at kun ganske få havde deres bibel med i kirken, og når de skulle følge med i bogen lånte de et af kirkens eksemplarer, som de afleverede når gudstjenesten var forbi. Journalisten spurgte: „Har de ikke brug for en bibel derhjemme? Skal man kun bruge Bibelen én time hver søndag formiddag?“a

Hvad mener De? Kan Bibelen tjene som en vejledning for én hvis man ikke kender den? Hvordan kan man vide hvilken beslutning man bør træffe hvis man ikke ved hvad Gud kræver af én? Kan man have tillid til Bibelens løfter om et evigt liv hvis man ikke har læst om disse løfter? Kan man endvidere give en grund for sit håb og indgive andre håb ved at dele Bibelens gode budskab med dem hvis man ikke har studeret den grundigt?

Det er sådanne spørgsmål der melder sig når man læser hvad den amerikanske journalist Louis Cassels siger i en af sine artikler. Om en bestemt menighed udtalte han: „Tres procent kunne ikke nævne de fire evangelier. Femoghalvfjerds procent vidste ikke at Golgata var det sted hvor Jesus blev korsfæstet. Nogle menigheder kunne måske have klaret spørgsmålene bedre,“ sagde Cassels, „men ikke mange. De fleste amerikanere i dag er analfabeter når det gælder Bibelen. De har simpelt hen aldrig læst den bog som de påstår de anser for at være ’Guds ord’.“b

Denne forsømmelighed skulle dog ikke danne forbillede for Dem. Der er mange grunde til at De bør læse Bibelen. For det første er den Guds ord. „Hvert skrift er indblæst af Gud,“ forsikrer en af Jesu apostle. — 2 Tim. 3:16, fodnoten.

Tror De at Bibelen er inspireret af Gud? Hvis De gør det, bør De sætte bibellæsning på Deres daglige timeplan. Guds ord vil sætte Dem i stand til at træffe de rette beslutninger. Kendskab til Bibelen vil endvidere styrke Deres tillid til Guds løfter om et evigt liv under hans retfærdige herredømme. — Matt. 6:9, 10.

Skal man have dette udbytte af sin bibellæsning, må man imidlertid ikke læse den som så mange gør. Nogle læser Bibelen for at finde bekræftelse på deres egne ideer, i stedet for at danne deres meninger på grundlag af det de læser. Andre læser kun i Bibelen for, når de er nået igennem den, at kunne sige at de har læst den.

Læg i denne forbindelse mærke til hvordan Guds opfordring til bibellæsning lyder: „Du skal læse i den med dæmpet tone dag og nat, for at du omhyggeligt kan handle efter alt hvad der står skrevet i den.“ (Jos. 3:8, NW) Ja, mens man læser, bør man gøre sig klart hvordan man i praksis kan handle derefter. Hvis man nøje mærker sig det man læser, tænker på det og stiller sig selv spørgsmål under læsningen, vil man se hvordan det berører ens eget liv og om det er nødvendigt at forandre indstilling og handlemåde for at vinde den almægtige Guds godkendelse.

Bibelen er ikke skrevet for at skulle bruges som en ordbog eller et leksikon. Den er skrevet for at skulle læses. Sandt nok citerede både Jesus og apostlene skriftsteder fra forskellige af Bibelens bøger for at belyse bestemte punkter og satte dermed et eksempel til efterfølgelse, men samtidig havde de et grundigt kendskab til hele Bibelen. Hvis vi læser Bibelen i sammenhæng kommer vi ikke til at bruge skriftsteder i modstrid med den sammenhæng hvori de forekommer i Bibelen. — Luk. 24:27; Ap. G. 17:2, 3.

Hvilke skatte ligger der ikke gemt til os i Bibelen! Det er den bedste bog man kan læse. Den guddommelige visdom man finder her er „mere værd end perler“, siger vismanden, ja, „den er et livets træ for dem, der griber den“. For Deres egen evige velfærds skyld bør De læse Bibelen regelmæssigt. — Ordsp. 3:13-18.

[Fodnoter]