Hvorfra har kristenheden hentet sine ritualer?

✔ I sin kirkehistorie (1755), der er affattet på latin, taler den tyske teolog Johann Lorentz von Mosheim om det kompromis kristenheden indgik på Konstantins tid for at få flere hedninger til at gå over til kristendommen: „Mens kejserne med megen omsorg og interesse søgte at fremme den kristne religion, skjulte biskopperne i deres overdrevne fromhed dens sande natur og svækkede dens kraft ved at indføre et væld af ritualer og ceremonier. Velkendt er Augustins udtalelse om at det åg som engang blev lagt på jøderne var lettere at bære end det som hvilede på mange kristne på hans tid. Thi uden væsentlige ændringer indførte de kristne biskopper i den kristne gudstjeneste de ritualer og ceremonier ved hvilke grækerne, romerne og andre folk før i tiden havde udtrykt deres hengivenhed og ærefrygt for deres indbildte guder, ud fra den betragtning at folk sikkert ville være mere villige til at antage kristendommen hvis de så at de ritualer som de havde fået overleveret fra deres forfædre stadig fandtes i uændret form blandt de kristne, og hvis de derved fik den opfattelse at Kristus og martyrerne blev tilbedt på samme måde som tidligere deres guder var blevet tilbedt.

I denne tid var der selvsagt kun ringe forskel mellem de kristnes offentlige gudstjeneste og den gudsdyrkelse grækerne og romerne havde. I begge former for gudstjeneste indgik prægtige kåber, mitraer, tiaraer, vokslys, krumstave, processioner, renselser, billeder, guld- og sølvvaser, samt utallige andre ting. Ikke så snart havde Konstantin afsvoret sine forfædres religion førend pragtfulde templer skød op alle vegne, templer der var udsmykket med malerier og helgenbilleder og som både indvendig og udvendig havde stor formmæssig lighed med gudernes templer og helligdomme. Disse templer . . . blev indviet med pomp og pragt og med ritualer som i vidt omfang var lånt fra de gamle romeres pontifikale lovsamling.“ — Siderne 276, 277, bog II, kapitel IV.

De første kristne lånte imidlertid ikke fra hedningerne, og det gør sande kristne i vore dage derfor heller ikke. — 2 Kor. 6:17.