Hvilke krav stiller De til en regering?

NÅR man læser hvad statsmænd og herskere udtaler, ser man at de ved meget om hvad menneskene behøver for at være lykkelige. Politikerne véd hvilke løfter de skal give for at få folk til at stemme på sig. Dette viser at verdens ledende mænd sædvanligvis ikke har været uvidende om det ansvar de har som folkets ledere. Men de fleste er sikkert enige om at det har knebet med at holde løfterne. Er det at forvente for meget af en regering?

Det er egentlig ikke nødvendigt at skrive tykke bøger for at forklare hvad mænd og kvinder behøver for at være lykkelige. Der er kun tale om nogle enkelte grundlæggende forudsætninger. Folk venter for eksempel ikke at regeringen skal forære dem alle livets fornødenheder. De ønsker heller ikke en regering der kontrollerer alt hvad de foretager sig. De ønsker frihed til at vælge et arbejde de synes om, og sikkerhed for at de altid vil have arbejde nok til at kunne forsørge deres familie. De ønsker at have en vis mængde fritid så de kan nyde frugten af deres arbejde, og at de og deres familie kan leve i fred, uden at skulle frygte for at blive overfaldet, bestjålet eller forulempet. De påskønner forureningsfri omgivelser og rekreative område i hvor de kan glæde sig over naturen.

For at være virkelig lykkelige må mænd og kvinder også være frie. De må have tænkefrihed, tilbedelsesfrihed, frihed til at tale om det de tror på, til at komme sammen og til at gøre som de vil, så længe det ikke griber ind i andres friheder og rettigheder.

Ville De ikke være lykkelig for at leve et sted hvor De havde disse friheder og goder? Kun en god regering kan — med folkets samarbejde — sikre dette. Hvis man frit kunne tale med, rejse blandt og omgås mennesker af andre nationaliteter eller racer i sandt venskab, og ikke mistænkte dem eller var bange for at de planlagde krig imod en, hvor ville man så føle sig tryg!

Heri ligger der et problem. Selv om de enkelte landes regeringer kunne skabe tryghed og fred inden for deres egne grænser, ville dette ikke sikre freden mellem nationerne. En sådan fred ville kræve en verdensregering.

Endnu en faktor som betyder noget for folks lykke, er deres helbred — et problem som regeringerne først virkelig er begyndt at gøre noget ved i de senere år. Man kan naturligvis aldrig være fuldstændig lykkelig medmindre man er rask, og medmindre ens nærmeste også er raske. Og ingen der kan glæde sig over at leve i fred og frihed og som har et strålende helbred, ønsker at give afkald på alt dette og dø. For at man kan eje virkelig, udelt lykke, må frygten for døden derfor fjernes. Men hvilken regering kan gøre det? Hvilken regering kan sikre sine undersåtter de materielle fornødenheder og samtidig opfylde deres mentale og åndelige behov? Findes der mon en regering der kan?

Kan nogen regering opfylde alle disse forudsætninger for lykke, eller blot hovedparten af dem? Kan nogen regering få folk til at elske hinanden og til at samarbejde sådan at disse ønskværdige tilstande kan blive en realitet? Har vi grund til at tro at man allerede er på vej mod dette mål? Hvad viser resultaterne af menneskers herredømme indtil dato?