En figenviser
● Engang gav Johannes Døber nogle soldater følgende vejledning: „I må ikke plage nogen eller rette falske anklager mod nogen.“ (Luk. 3:14, NW) Da Lukas skrev dette, brugte han et græsk udtryk som bogstaveligt betyder „at tage ved figenvisning“. Hvad er en „figenviser“?
Forskellige autoriteter giver den forklaring at det i det gamle Athen var forbudt at føre figner ud af provinsen. En som angav andre ved at beskylde dem for at prøve at eksportere figner, blev kaldt en „figenviser“. Ordet kom til at betegne en ondartet stikker, en der for selvisk vindings skyld rettede anklager mod andre, en falsk anklager, en pengeafpresser.