God opførsel — et magtfuldt vidnesbyrd

TILSKYNDET af kærlighed til Jehova Gud og deres medmennesker opfører sande kristne sig på en rosværdig måde. Deres gode adfærd er ’en pryd for Guds lære’. (Tit. 2:10) Den bevirker at Guds lære appellerer til oprigtige mennesker. Mange af dem der nu er tilsluttet Jehovas kristne vidner følte sig oprindelig tiltrukket af Bibelens budskab som følge af det magtfulde vidnesbyrd der aflægges ved disse sande kristnes rosværdige opførsel.

● En kvinde lærte et Jehovas vidne at kende mens hun arbejdede ved toldvæsenet i Atlanta i staten Georgia i U.S.A. Hun skriver om dette vidne: „Der var noget som gjorde denne kvinde anderledes. Hun var beskeden, og hendes optræden var ikke som de fleste andre selverhvervende kvinders. Vi blev veninder, og en dag vi talte sammen sagde hun at hun var et af Jehovas vidner.

Selv om dette i begyndelsen forekom mig lidt mærkeligt, var jeg interesseret i at høre mere om det. Efterhånden som hun besvarede mine mange spørgsmål, erkendte jeg at det måtte være sandheden.“

I dag er denne kvinde også et indviet, døbt vidne for Jehova.

● Direktøren for en stor restaurant i De forenede Stater fik sin interesse vakt da et Jehovas vidne begyndte at arbejde for ham. Restauranten beskæftigede omkring femogtyve mandlige kokke og afryddere og mellem halvtreds og femoghalvfjerds kvinder. Men dette Jehovas vidne skilte sig ud fra dem alle. I løbet af kort tid blev hun kendt for sit gode arbejde. Hun hverken røg eller bandede, fortalte ikke vovede historier eller lyttede til dem, og hun var heller ikke med til nogen af de fester der blev holdt efter arbejdstidens ophør. Desuden benyttede hun sine pauser i dagens løb til at læse bibelske bøger og blade.

Alt dette gjorde et gunstigt indtryk på direktøren. Han forsøgte at hjælpe hende ved at give hende mulighed for at få fri på religiøse helligdage. Men hun afslog, idet hun hver gang forklarede ud fra Bibelen hvorfor hun ikke holdt disse helligdage.

Efterhånden begyndte direktøren at stille flere spørgsmål. Da hun mærkede hans interesse, satte hun ham i forbindelse med et mandligt Jehovas vidne, og der blev påbegyndt et hjemmebibelstudium med ham.

Senere giftede direktøren sig med dette vidne der havde gjort så stort et indtryk på ham, sagde sin stilling op og begyndte som et døbt Jehovas vidne i heltidstjenesten som pioner. I omkring tretten år har han nu tjent som rejsende tilsynsmand.

● Et kvindeligt Jehovas vidne fra Californien fortæller sin egen oplevelse: „Når folk tænker på Jehovas vidner, tænker de som regel på det arbejde de udfører fra dør til dør. Men det var ikke sådan jeg kom i forbindelse med Jehovas vidner. Det var en der henvendte sig til mig i skolen. Vi havde ingen timer sammen og var heller ikke veninder. Jeg havde blot set hende på afstand; jeg kunne se at hun var anderledes, og det tiltalte mig.

En dag henvendte hun sig til mig og min tvillingesøster og spurgte om vi havde lyst til at studere Bibelen sammen med hende. Jeg sagde straks ja, og min søster ’fulgte med’. Efterhånden som vi læste sammen og jeg lærte dette vidne bedre at kende, kunne jeg se at hele hendes livssyn var anderledes. Hun var så tryg, så glad og godt tilfreds. Hun havde en ren moral og deltog ikke i skolens aktiviteter uden for skoletiden.

Nogen tid efter holdt min tvillingesøster op med studiet, men jeg fortsatte. Min søster prøvede at tale mig fra det, og hun gjorde det meget svært for mig. Min broder var også imod det, især da han så at jeg begyndte at klæde mig på en anden måde. Selv min fader prøvede at få mig fra det.

Efterhånden som tiden gik, begyndte jeg i højere og højere grad at se forskellen mellem Jehovas vidner og verden. Ved mit første områdestævne lagde jeg for eksempel rigtigt mærke til hvordan vidnernes sømmelige kjolelængde adskilte sig fra min egen, der var ligesom verdens. Ja, jeg blev så forlegen over det at jeg gik med forklæde hele den sidste stævnedag for at skjule min kjolelængde.“

I dag arbejder denne pige i heltidstjenesten som pioner sammen med det Jehovas vidne hun mødte i skolen. Hun er meget taknemmelig for at hun fandt en i skolen der var anderledes, en der afspejlede kristendommen i hele sin adfærd.

Det er tydeligt at en god kristen opførsel aflægger et magtfuldt vidnesbyrd og giver den offentlige forkyndelse af Bibelens sandheder større vægt. Skulle dette ikke tilskynde sande kristne endnu mere til altid at opføre sig godt, af kærlighed til Gud og næsten?