Bevarede en ren samvittighed
● Undertiden er det nødvendigt med en stærk tro for at handle på en måde så man ikke tilsmudser sin samvittighed. Dette oplevede et af Jehovas Vidner i Ghana. Hendes mand, som ikke var et Jehovas vidne, var arbejdsløs, og hele familien var afhængig af konens indtægt. Imidlertid blev hun klar over at det ikke var i overensstemmelse med Bibelens principper at hun fortsatte med at sælge tobaksvarer. Besluttet på at få en god samvittighed over for Gud og mennesker lagde hun sagen i Jehovas hånd og lukkede tobaksforretningen.
Kom hendes familie til at lide nød? Nej. Allerede ugen efter blev hun kontaktet af en partivareforhandler, som søgte et ærligt menneske til at sælge sine varer og få del i indtægten. Kort tid efter gav en anden hende en kontrakt på salg af et lokalt produkt kaldet „bassiasmør“, idet mange af dem der tidligere havde haft arbejdet, havde vist sig at være upålidelige. Disse muligheder åbnede sig fordi dette Jehovas vidne havde et godt omdømme. På grund af sit ønske om at have en god samvittighed, havde hun inden længe en forretning der var endnu bedre end den hun havde opgivet.