Spørgsmål fra læserne

● Hvordan bør en kristen se på det at overvære en religiøs ceremoni, som for eksempel en jødisk bar mitzvah, eller den efterfølgende fest?

Kristne som ønsker at behage Jehova vil søge at undgå sådanne religiøse begivenheder.

I forskellige religiøse samfund har man særlige ritualer for at markere en persons optagelse i samfundet. Det kan være en dåbsceremoni, en rituel omskærelse eller, for jødiske drenges vedkommende, bar mitzvah.

Et jødisk opslagsværk oplyser at bar mitzvah betyder „en voksen mandlig jøde som er forpligtet til at overholde budene“. I udvidet forstand bruges udtrykket også om „den ceremoni hvorved en trettenårig dreng i ceremoniel henseende bliver et voksent medlem“ af det jødiske samfund.

Sådanne religiøse begivenheder består ofte af to ting, først selve ritualet, der som regel foregår i en religiøs bygning, og derefter en fest. For eksempel oplyser det nævnte opslagsværk om bar mitzvah at der er „en religiøs ceremoni i synagogen og en efterfølgende fejring af begivenheden“. Slægtninge og venner kan være inviteret til begge dele, eller blot til festen.

Når en kristen skal træffe sin afgørelse kan det være ham en hjælp at overveje hvad hele begivenheden egentlig går ud på. Er det blot en fest i anledning af at en dreng nu er blevet voksen? Eller er det direkte en religiøs ceremoni? Er festen blot en normal sammenkomst for familie og venner? Eller samles man for at fejre at én nu har gennemgået et ritual hvorved han er blevet medlem af et bestemt trossamfund?

Med disse spørgsmål i tanke kan man overveje hvad Jesus sagde til den samaritanske kvinde: „Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede med ånd og sandhed.“ (Joh. 4:24) Kan man forestille sig Jesus frivilligt gå ind i et romersk tempel fordi en af hans slægtninge eller bekendte skulle indvies i den romerske religion? Ville Jesus mon have valgt at deltage i en efterfølgende fest for at fejre denne indvielse? Næppe, for det ville have været i modstrid med det synspunkt der kommer til udtryk i disse inspirerede ord: „Hvad harmoni er der mellem Kristus og Beliar? Eller hvad del har en troende og trofast med en ikketroende? Og hvad overensstemmelse er der mellem Guds tempel og afguder? . . . ’ „Derfor, gå ud fra dem, og skil jer ud“, siger Jehova, „og hold op med at røre det urene.“’“ — 2 Kor. 6:15-17.

Nogle slægtninge bliver måske stødte hvis en kristen afslår deres velmente invitation. I erkendelse af denne mulighed kan en kristen der vælger at holde sig væk, i forvejen forklare sit standpunkt på en mild og venlig måde. (Ordsp. 15:23; Præd. 12:10, NW) Han kan forklare at hans fravær på ingen måde skal udlægges som et tegn på at han ikke bryder sig om familien. Han kan nævne at ligesom han selv respekterer den pågældende slægtnings samvittighed, håber han at slægtningen vil vise forståelse og respektere hans oprigtige overbevisning.

Det kan ske at en ikke-troende ægtemand eller fader insisterer på at hans kristne hustru eller barn tager med ham til en sådan fest. Dette er en vanskelig situation. Den kristne ønsker at holde sig adskilt fra al anden religion, og samtidig siger Bibelen at man skal respektere mandens eller faderens overordnede myndighed i familien. (Ef. 5:22, 23; 6:1-3) Hver enkelt kristen må derfor træffe sin egen afgørelse. Én hustru kan for eksempel komme til det resultat at så længe hun ikke selv behøver at deltage i noget religiøst ritual, kan hun godt efterkomme mandens ønske om at hun tager med; hun kan se sådan på det at familiens middagsmad, som han tilvejebringer, den dag serveres på den måde. Men en anden hustru kommer måske til det resultat at der er tale om et bevidst forsøg på at få hende til at fire på sine religiøse principper. Derfor beslutter hun at hun ikke vil gå med, uden at hun dog holder op med at respektere manden som familiens overhoved. — Kol. 3:18.

Den kristne er ikke blind for at slægtninge og bekendte ofte knytter stærke følelser til sådanne begivenheder, men samtidig må han ikke glemme at det vigtigste for ham er at bevare trofastheden over for Jehova Gud. Holder han sig dette for øje vil han have lettere ved at træffe den rette afgørelse når han indbydes til en fest som holdes i anledning af at nogen er blevet medlem af et andet trossamfund.